Nuuk vandt

Så er det besluttet. Arktisk Kommando placeres i Nuuk. Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Kuupik Kleist og Færøernes lagmand Kaj Leo Holm Johannesen holdt mandag møde med forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, hvor de tre parter nåede til enighed. Og torsdag gav parterne bag det danske forsvarsforlig deres opbakning til beslutningen.

Værnsfælles Arktisk Kommando, som den kommer til at hedde, får forbindelseselement i Tórshavn. Ifølge Forsvarsministeriet er valget faldet på Nuuk på grund af flere ting, blandt andet mulighed for tæt samarbejde med Naalakkersuisut, politimesteren i Nuuk og de færøske myndigheder. Der skal ikke bygges en kaserne – Arktisk Kommandos primære opgave bliver at styre og koordinere indsatsen af forsvarets forskellige enheder i Nordatlanten og Arktis.

- Forsvaret løser en lang række vigtige opgaver i Nordatlanten og Arktis, og med denne effektivisering af kommandostrukturen frigør vi ressourcer, som kan anvendes til forsvarets opgaveløsning, udtaler forsvarsminister Gitte Lillelund Bech.

I den kommende tid skal Danmark, Grønland og Færøerne blive enige om de nærmere detaljer, som for eksempel hvad der skal ske med Kangilinnguit og Mjørkedal på Færøerne. Som en del af forsvarsforliget for 2010-2014 gennemføres der desuden en analyse af forsvarets opgaver i Arktis. Det er endnu uvist, hvornår Arktis Kommando i Nuuk vil være operationsklar.

Naalakkersuisuts formand har længe talt for Nuuk som det oplagte sted for Arktisk Kommando, og det bragte ham på kollisionskurs med sine egne partifæller, der ligesom partiet Siumut pegede på Narsarsuaq.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt