Nuno Juul-Nyholm fandt sin grønlandske familie efter 50 år

Grønlandskfødte Nuno Juul-Nyholm blev som nyfødt adopteret af et dansk par og voksede op i Danmark. Nu opsøger hun sin biologiske familie i Sisimiut i en ny DR-dokumentar om adoptioner fra Grønland.

- Der var ikke mange sorthårede børn i Randers i 1970'erne.

Sådan siger den nu 50-årige socialpædagog, Nuno Juul-Nyholm, om sin opvækst i Danmark. 

Hun kom til verden af en grønlandsk kvinde i 1971 på sygehuset i Sisimiut og blev umiddelbart efter fødslen adopteret af en dansk læge og hans kone i byen.

Sammen med to ældre søskende flyttede parret kort efter til Randers i Danmark, hvor Nuno Juul-Nyholm er vokset op - i en tryg barndom og med fuld erkendelse af, at hun var adopteret fra Grønland.

LÆS OGSÅ Adoption i 1951: Margrete blev bortadopteret for to pakker cigaretter

Men som voksen har spørgsmål om hendes grønlandske aner og årsagen til adoptionen banket på i hende, fortæller Nuno Juul-Nyholm til KNR.

Adoptioner i Danmark frem til 1979

Rektor på Ilisimatusarfik, Gitte Adler Reimer, lavede i 2010 en optælling i forbindelse med sin Ph.d.-grad.

Den viste, at 257 grønlandske børn i perioden 1964 til 1979 blev adopteret af danske par. Men formentlig er antallet større.

Traditionelt set er adoptioner i Grønland foregået inden for familien efter traditionen med 'gavebørn' eller plejebørn.

Formen bliver formelt kaldt 'åben adoption', da barnet og det biologiske forældre har kendskab og ofte et forhold til hinanden.

I 1923 bliver den danske adoptionslov sat i kraft for Grønland. Loven baserer sig på 'lukkede adoptioner', hvor al bånd og rettigheder mellem de biologiske forældre og barnet bliver brudt.

I 1976 bliver en ny, dansk adoptionslov sat i kraft for Grønland. Den strammer reglerne for bortadoption og sænker antallet af 'lukkede adoptioner' i Grønland til et minimum.

Kilde: "Slægtskab og køn i grønlandske bysamfund - følelser af forbundethed", 2010 og Rigsombuddet i Grønland 

- Det var som om, jeg manglede nogle brikker i mit puslespil. Hvem er jeg egentlig?

Hun sagde derfor ja til at medvirke i dokumentarserien "Grønlands forsvundne børn", som bliver sendt på DR fra næste uge. 

- Det gjorde jeg rigtig meget af nysgerrighed. Nysgerrighed på mig selv, på at finde ud af, hvem jeg selv er, og hvor jeg kommer fra. Og også en nysgerrighed på Grønland, siger Nuno Juul-Nyholm.

Mindst 250 grønlandske børn blev adopteret til Danmark

Maria Motzfeldt er vært på dokumentaren, som sætter fokus på de flere hundrede grønlandske børn, der i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne blev bortadopteret til danske par.

I en del tilfælde foregik adoptionerne på et tvivlsomt juridisk grundlag. Og det er en vigtig historie at fortælle, mener Maria Motzfeldt.

- Jeg synes, det er vigtigt at fortælle vores (Grønland og Danmark, red.) fælles historie på godt og ondt. Jeg håber, at folk får mere indsigt i vores historie og i Grønland i det hele taget.

KNR har tidligere fortalt om, hvordan grønlandske børn i årtierne før Hjemmestyrets indførelse blev bortadopteret ud af landet.

En optælling, som rektor på Ilisimatusarfik, Gitte Adler Reimer, lavede i 2010 i forbindelse med sin Ph.d.-grad, viser, at  257 grønlandske børn i perioden 1964 til 1979 blev adopteret af danske par. Men formentlig er antallet større.

LÆS OGSÅ Forsker og forfatter støtter Margrete: Hjælp med oplysninger om adoptioner

Og det er væsentligt at belyse, mener hun. For i en del tilfælde er adoptionerne ikke sket med klar forståelse og accept fra den biologiske mor.

- Det, synes jeg, er tydeligt i nogle af de sager, jeg har kigget på, sagde Gitte Adler Reimer til KNR sidste år.

Blev klogere på sin familie og Grønland
I Nuno Juul-Nyholms tilfælde er adoptionen ifølge alle papirer gået korrekt til. Ved hjælp af sine adoptivforældres oplysninger fik hun selv i midten af 00'erne kontakt til sin biologiske mor og mødtes med hende i Danmark.

 

Nuno Juul-Nyhom fik i 2000'erne kontakt til sin biologiske mor i Grønland. Foto: Mikkel Bøgh Ulriksen

 

Men det er først i forbindelsen med dokumentaren, at hun ser Grønland og møder hele sin biologiske søskendeflok.

- Jeg har jo ikke været i Grønland, siden jeg blev adopteret, så det at komme til Grønland var jo i sig selv en kæmpe oplevelse for mig, siger Nuni Juul-Nyholm.

LÆS OGSÅ Adoption i 1951: Myndighederne førte Dina Hansens hånd på adoptionspapirer

- Det har givet mig en ro, at jeg ved noget mere om Grønland. Jeg ved noget mere om min biologiske familie, og det, synes jeg, giver en større ro i mig. Det er med til at samle mig som menneske på en eller anden måde.

Hendes håb er, at andre adoptivbørn vil kunne genkende sig selv i hendes søgen, og at dokumentaren vil kaste lys over forholdet mellem Grønland og Danmark, særligt under kolonitiden.

- Der er hele problematikken i Danmark-Grønland i 60'erne-70'erne: Hvad skete der? Der er nogen danskere, der har haft nogle privilegier, siger hun. 

Du kan se dokumentaren "Grønlands forsvundne børn" fra mandag 25. april online på dr.dk/tv og fra onsdag 27. april på DR2 kl. 22.00



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl