Ny bestyrelse i Nunaoil

Fungerende Naalakkersuisut skal udpege en midlertidig bestyrelse i Nunaoil. Den 5. november bliver bestyrelsen udpeget ved en ekstraordinær generalforsamling, det fortæller afdelingschef i Bestyrelsessekretariatet Rasmus Pedersen til KNR.
Skrevet af Nauja Møller
29. oktober 2014 11:54

Den forrige bestyrelse hos Nunaoil trak sig i begyndelsen af oktober, i protest mod et notat, som Naalakkersuisut skrev d. 2.oktober. Et notat som bestyrelsen for det selvstyreejede efterforskningsselskab mente i praksis ville punktere og halvere selskabet. 

Læs også Kielsen lover ro i Nunaoil

Fungerende Naalakkersuisut vil til generalforsamlingen udpege fire beslutningsdygtige personer i en midlertidig bestyrelse hentet fra embedsværket, som vil sidde indtil et nyt Naalakkersuisut er dannet, siger Rasmus Pedersen.

Læs også Sara Olsvig kræver svar om NunaOil

De fire udpegede arbejder alle i Selvstyret, Lars Dencker som styrelseschef for økonomi og personalestyrelsen, Helga Sofie Jakobsen som kontorchef i debitor og kreditor afdelingen, Kunuk A. Olsen og til sidst Lone Nukaaraq Møller der begge to er Afdelingschefer indenfor Depardementet for finanser og inderigsanliggender. 

Den kommende bestyrelse får posten som bestyrelse som en forlængelse af deres nuværendende daglige arbejde i Selvstyret, og derfor vil deres arbejde være ulønnet.