Nu kan rubinmineprojektet i Qeqertarsuatsiaat komme i gang

Nu er vejen banet for genopstart af rubinmineprojektet i Qeqertarsuatsiaat.
Foto © : TNG
Skrevet af Karsten Sommer
11. november 2016 10:01

Nu er vejen banet for genopstart af rubinmineprojektet i Qeqertarsuatsiaat.

Naalakkersuisoq for Erhverv, Vittus Qujaukitsoq, underskrev i går sammen med LNS Greenland Gems og borgmester Asii Chemnitz Narup IBA-en for Rubinminen ved Aappaluttoq.

- Det er glædeligt for Grønland, og jeg har store forhåbninger til, at projektet med LNS Greenland kan fortsætte det gode arbejde med at udvikle smykkestenbranchen og råstofsektoren i Grønland, siger Qujaukitsoq.

Læs også LNS overtager rubinlicenser

Borgmester for Kommuneqarfik Sermersooq Asii Chemnitz Narup er enig:

- Jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet vedrørende rubinminen til gavn for mine medborgere og virksomheder i Kommuneqarfik Sermersooq. Jeg er meget glad for, at det er en lokalt veletableret virksomhed, der skal sikre, at projektet kommer i drift.   

Jens B. Frederiksen, Vice-direktør i LNS Greenland, giver udtryk for, at LNS har som mål at komme i drift så hurtigt som muligt.

Læs også Rubinrøde drømme brast

Læs også Konkurs: TNGG manglede 100 millioner kroner