Nu foregår jagten på isbjørne fra dagligstuen

- Der er ikke noget rigtig is. Den er for tynd. Man kan ikke køre. Det var meget sjovere i gamle dage, når isen og iskanten var længere ude, siger fangeren Isak Pike.

Isak Pike står foran sit stuevindue og kigger ud over isen i Scoresby Sund Fjord, hvor Ittoqqortoormiit ligger. En stor del af fjorden er isfri, og man kan kun køre sydover, hvis man tager flere kilometer ind i landet.

- Nogle gange regner det om vinteren nu. Det var meget sjældent før i tiden. Det er mærkeligt, siger Isak Pike.

Isak har været fanger hele sit liv. Men meget har forandret, siden han tog på sin første slædetur for over 30 år siden. Før i tiden tog Isak og de andre fangere på lange slædeture, nogle gange 500 kilometer væk fra byen for at nedlægge isbjørne eller moskusokser. I dag foregår jagten fra vinduet med kikkert og en kop kaffe ved hånden.

Isbjørnen skal bare dø
Isbjørnene kommer i stigende grad ind til byen – sandsynligvis for at lede efter mad, da isen smelter og gør det svært for dem at jage sæler.

Havisen er skrumpet med 10 til 15 procent siden 90’erne, viser målinger fra Grønlands Naturinstitut. Og den del af året, hvor der overhovedet er is, bliver også mindre. I forhold til slutningen af 70’erne er der lidt over en måned mere om året uden is, da isen fryser senere og smelter tidligere.

De mange isbjørne betyder, at kvoten hurtigt bliver opbrugt. Men de ofte sultne isbjørne bliver ved med at komme helt ind til byen, og så skal de skræmmes væk. Hvis det ikke lykkedes efter tredje forsøg, bliver isbjørnen skudt i såkaldt selvforsvar, og kød, skind og kranie konfiskeret. Hvis isbjørnen er aggressiv kan den blive skudt allerede første gang.

Læs også Svært at sælge skindet, når isbjørnen er skudt

Det skete i marts, da en to tyske turister og deres fangerguides var taget ud til en hytte et stykke uden for byen. Her blev de overrasket af en sulten isbjørn, der angreb en slædehund. Isbjørnen blev skudt og turisterne slap med en forskrækkelse og hunden med overfladiske skræmmer.

Isak Pike oplever også, at isbjørnene kommer helt tæt på hans hus. Det har flyttet jagten fra de hvide vidder til dagligstuen.

-Vi er hjemme og ser ud af vinduet med kikkert efter isbjørne. De går derude to til tre kilometer herfra. Der kommer mange isbjørne her. Jeg kan ikke tælle dem, der er så mange. Når de bevæger sig lidt, så ved vi, at det er en isbjørn! Så ringer jeg til de andre fangere. Så ved de, at det er min isbjørn. Det er mig, der har set den først, fortæller han.

Fangererhvervet har langt fra kronede dage
Men bare fordi jagten er blevet en del mere komfortabel, og fangerne kan spotte flere bjørne, betyder det ikke, at det traditionelle erhverv har kronede dage. Langt fra.

Grønland har nemlig begrænset både isbjørnefangsten med kvoter, og en international konvention forbyder fangerne at sælge de dyre skind til udlandet. Det skyldes, at klimaforandringerne gør isbjørnen til en sårbar dyreart, og at man ikke ved, hvor mange isbjørne der lever i Østgrønland.

Isak Pike skød sin seneste bjørn fra sit dørtrin. Hans hus ligger lige ved stranden med udsigt til den isdækkede fjord og de enorme bjerge, der rejser sig langs den.

-Jeg gik over til vinduet og så isbjørnen lige foran hundene. Den spiste spæk. Da den så mig, fortsatte den bare med at spise. Jeg tog mit tøj på, tog min riffel og den store lygte og gik ud. Jeg tænkte bare: Den skal skydes. Jeg skulle ramme den på halsen, men jeg ramte dårligt. Så går den længere ud og falder, så skyder jeg den i nakken. Så er den død. Vi skal have kød. Den skal bare dø, tænker jeg, ikke andet, siger han.

De andre i byen kalder Isak og de andre fangere for ’vinduesfangere’ i spøg.

- Hehe, det er ikke godt, griner Isak.

Læs også Isbjørnefangst i Ittoqqortoormiut

Du kan høre mere om fangernes udfordringer med klimaforandringer og fangstregler her i radioen, når dokumentaren 'Løb isbjørn' bliver sendt. Det er tirsdag kl. 20:10. Udsendelsen er på dansk.