Nive unplugged

Sangerinden Nive Nielsen er et af hovednavnene ved en nordisk kulturfestival, der afholdes i forbindelse med Nordisk Råds årlige session.
Skrevet af Karsten Sommer
27. oktober 2011 07:19

Som en af  Nordatlantens store unge kunstnere optræder hun ved kulturhusets særlige unplugged koncertaften, en koncert, hvor kunstnerne optræder uden stort band, så man få en mere intim og tæt oplevelse af den enkelte kunstner. Koncerten finder sted på Nordatlantens Brygge lørdag den 5. november.

Ud over Nive kan man den aften opleve de to færøske musikere Budam og Guðrið Hansdóttir.

Ved samme lejlighed får publikum chancen for at komme endnu tættere på musikerne, når den danske musikjournalist Katrine Ring interviewer de medvirkende på scenen om deres musik og musiklivet i Grønland og på Færøerne.