Kommuneqarfik Sermersooq vil styrke kompetencerne hos unge med særlige behov

Unge med fysiske, psykiske eller kognitive udfordringer, der ønsker at udvikle deres kompetencer i trygge rammer, er i fokus med et nyt tilbud i hovedstaden.
Centeret vil holde åbningsceremoni for de deltagende unge på i dag. Foto © : Kommuneqarfik Sermersooq
18. august 2025 07:30

Kommuneqarfik Sermersooq er i færd med at etablere et kompetencecenter i Nuuk for unge med særlige behov.

Unge med fysiske, psykiske eller kognitive udfordringer kan nu få støtte tæt på deres hjem og på deres eget sprog. 

På den måde vil unge, der på grund af deres særlige behov ikke har fuldført en uddannelse, få mulighed for at udvikle deres egne kompetencer og få mål i livet.

-Vi har som mål, at unge med særlige behov skal have et udviklingssted, hvor de føler sig trygge og befinder sig i passende omgivelser, siger Malene Henningsen Jensen, der er leder af kompetenceudviklingscenteret  i Nuuk i en pressemeddelelse

Fagchefen for Handicap og Socialpsykiatri i Kommuneqarfik Sermersooq, Mathias Knude Brusgaard, udtaler sig også i pressemeddelelsen: 

-Centeret vil være med til at øge livskvalitet, selvstændighed og fremtidsperspektiver for de unge, siger han.

Deltagerne møder et trygt og struktureret læringsmiljø med aktiviteter, der sigter mod at styrke:

Færdigheder til at kunne klare dagligdagen selv.

Sociale kompetencer.

Faglig afklaring og forberedelse til uddannelse eller beskæftigelse.

Sundhed, trivsel og forståelse af egen situation.

Deltagelse i samfunds- og kulturliv.

Pilot projektet har tilbud med plads til fire deltagere.

Målgruppen er kommunens borgere mellem 16 og 28 år.

Kommuneqarfik Sermersooq's ny kompetenceudviklingscenter holder åbningsceremoni til de deltagende unge på fredag d. 15. august 2025

Kilde: Nyt udviklingstilbud i Nuuk målrettet unge med særlige behov – Kommuneqarfik Sermersooq

Før en ung får tilbudt en plads på det nye center i Nuuk, skal det vurderes af den unges sagsbehandler og ledelsen af centeret, om det er det rigtige tilbud for den unge. Hvis en ung kommer andre steder fra i Kommunen end Nuuk, vil det være muligt at få et kollegieværelse.