Nipisa prioriterede grønlandske råvarer
- Grønlandske råvarer, det er der, hvor mit hjerte er. Og det vil da helt klart altid været i højsædet hos mig, og alt det jeg skal lave, siger den nu tidligere ejer af restaurant Nipisa, Rune Collin.
Læs også Dårlig indtjening skyld i Nipisa lukning
Nyheden om Nipisas lukning bliver modtaget med ærgrelse. Kuupik Kleist har tidligere talt om vigtigheden af grønlandsk mad, og han er ked af, at Nipisa har drejet nøglen permanent om.
- For den grønlandske mad, og de meget, meget få restauranter, der i virkeligheden baserer deres menuer på grønlandske råvarer, der synes jeg, at det er meget, meget ærgerligt, siger Kuupik Kleist.
Prominente kokke
Nipisa var ikke kun en restaurant med et godt ry. Igennem årene har spisestedet udklækket flere prominente kokke, som sidenhen har vundet titlen som årets kok. En af dem er Martin Manley.
- Vi brugte jo masser af friske grønlandske råvarer, som vi fik af fangerne og fiskerne, som er utrolig fantastisk at arbejde med, fordi de jo er helt friske. Og Rune har så mange idéer, til nyskabning om, hvordan man kan lave tingene på en ny og anderledes måde, siger Martin Manley, som også håber på, at Rune Collin kan føre sine værdier videre.
Læs også Martin Manley årets kok
Og det er lige det, som den tidligere ejer af Nipisa har tænk sig at gøre, siger han.
Rune Collin træder ind som køkkenchef i Katuaqs café, Cafétuaq, fra første september, og gæster kan stadig se frem til mad med grønlandske råvarer.
- Cafétuaq har jo allerede masser af grønlandske produkter, og det vil de helt klart stadig have. Det er jeg hel sikkert på, siger den tidligere ejer af Nipisa, Rune Collin.