Opgørelse viser tilbagegang for bygderne: Ni bygder er uden kommunefogeder

I mange år var det et stort problem at skaffe kommunefogeder til landets bygder.

Det hjalp dog betydeligt efter en pose penge fra Justitsministeriet i 2018 til mere uddannelse af kommunefogederne og til en kampagne for at få flere til at påtage sig jobbet.

Men nu går det tilbage igen. 

Nye tal fra Rigspolitiet viser, at der 31. maj i år kun var 57 kommunefogeder landet over ud af 72 normeringer.

Enkelte bygder er normeret til at have to eller tre kommunefogeder, men har for tiden kun én. Imens stod ti bygder 31. maj uden en kommunefoged.

Det viser en opgørelse, som Justitsministeriet har sendt til Grønlandsudvalget i Folketinget på et spørgsmål fra IA's folketingsmedlem Aaja Chemnitz.

Siden er tallet dog faldet til ni manglende kommunefogeder, oplyser politimester Bjørn Tegner Bay til Sermitsiaq.AG. 

Han tilføjer, at der i gennemsnit typisk er fem bygder, hvor det er svært at rekruttere kommunefogeder. 

Men indbyggerne skal ikke være bekymrede for deres sikkerhed.

- Man skal samtidig huske på, at politifolk på den nærmeste politistation altid vil rykke ud til en bygd, hvis der er behov for det. Man skal derfor ikke frygte, at politiet ikke vil modtage en anmeldelse og reagere på den, selvom man bor i en bygd uden kommunefoged, siger Bjørn Tegner Bay til mediet.

I 2015 var der kun ansat 47 kommunefogeder landet over. Men i juli 2020 kunne KNR fortælle, at antallet af kommunefogeder var oppe på 59, hvilket var historisk højt.