Neriuffiit Kattuffiat drømmer om et kræftcenter

Indsamlingsshow skal opfylde drømmen om et samlingssted for kræftramte i Grønland.
- Hvis vi selv havde rammerne til at uddanne vores frivillige, vil vi spare masser af penge, siger Aviaja Lynge. Foto © : KNR
01. oktober 2021 14:58

I aften afholdes det store indsamlingsshow for Neriuffiit Kattuffiat – Kræftens Bekæmpelse i Grønland. 

Pengene som bliver doneret skal bruges til at sætte fokus på følgesygdomme og til at hjælpe dem, der er berørte af sygdommen.  

En del af det indsamlede beløb skal desuden hjælpe Neriuffiit Kattuffiat med at indfri en drøm om, at få deres eget hus. Huset skal ligge i Nuuk og fungere som et kræftcenter, der skal samle alle aktiviteterne for de frivillige, kræftramte og pårørende under samme tag. 

- Når folk får besked om, at de er ramt af kræft, henvender de sig ofte til os. Vores lille kontor har dog ikke ordentlige faciliteter til dem. Derfor vi vil gerne have sted, hvor de roligt kan henvende sig i trykke omgivelser, siger Aviaja Lynge fra Neriuffiit Kattuffiat.

Hun fortæller videre, at der allerede findes lignende huse i Danmark, Island og Færøerne.

Vi kan spare penge og bruge dem de kræftramte

En fordel kræftcenteret vil være, at Neriuffiit Kattuffiat kan spare penge på udgifter til for eksempel leje af konferencelokaler. I stedet kunne pengene bruges på at hjælpe de kræftramte og forbyggende arbejde. 

- Vi tilbyder gratis samtaler for kræftramte og deres nære med personer, som har været på kursus. De her kurser koster os hundrede af tusinder af kroner, da vi skal ud at leje lokaler. Hvis vi selv havde rammerne til at uddanne vores frivillige, vil vi spare masser af penge, siger Aviaja Lynge.

Neriuffiit Kattuffiat har flere gange haft planer om at få sit eget sted, men er aldrig er lykkedes at nå i mål med projektet. 

Sidste år blev der indsamlet 3.923.213 kroner til foreningen, hvilket var en rekord. Håbet er, at der i år kommer lige så mange penge ind.

KNR.gl oplever tekniske udfordringer med kommentarsporet. Vi undersøger fejlen i øjeblikket.

Indsamlingsshowet for Neriuffiit Kattuffiat bliver sendt direkte på KNR i aften klokken 20.00