Nauja Lynge frifundet i retssag mod The Greenland Company

Iværksætteren Nauja Lynge har vundet en retssag i kølvandet på virksomheden The Greenland Companys konkurs. Det oplyser hun til Sermitsiaq.AG.
Foto © : Nauja Lynge
Skrevet af Karsten Sommer
09. marts 2016 07:26

Nauja Lynge og erhvervspartneren Ulrik Merrild var blevet stævnet af Selvstyret for svigt i forbindelse med erhvervsprojektet, der var støttet af landskassen.

The Greenland Company havde til formål at levere produkter fra grønlandshajen, lige fra ingredienser til hajfinnesuppe, som er en elsket spise i Asien og til hajskind til brug for tøjfabrikanterne.

Læs også Tasiilaq tæt på hajeventyret

Men ifølge iværksætteren forliste projektet, dels på grund af importproblemer med det kinesiske bureaukrati, dels på grund af en konflikt om udbetaling af projektstøtte fra Selvstyret.

Det førte til at Selvstyret stævnede Nauja Lynge for misbrug af erhvervsstøtten, men det gav retten ikke medhold i, og selskabet blev derfor frifundet, oplyser Nauja Lynge til Sermitsiaq.AG.

Læs også Greenland Company gør sig klar til hajeventyr

Læs også Fra hajhud til hip kondisko

Læs også Skind fra Grønlandshaj på vej til haoute couture i Paris