Naturinstituttet fastholder anbefaling

Mådehold kan give mange torsk på sigt, mener biolog, og forklarer at det ikke giver nogen mening, når Naalakkersuisut retfærdiggøre kvotefordobling med tysk undersøgelse.
Foto © : Jonas Løvschall-Wedel/KNR
17. juli 2015 12:30

Torskekvoten herhjemme er blevet sat meget højere, end biologerne anbefaler.

Naturinstituttet peger på, at årsagen til, at de anbefaler lavere kvoter er, at det på sigt øger chancen for, at vi igen kan opleve store torskeårgange.

Læs også Torskeårgange giver uenigheder

Naalakkersuisoq for fiskeri Karl Kristian Kruse refererer overfor KNR, til en tysk undersøgelse, som forklaring på, hvorfor han har sat den indenskærs torskekvote i Vestgrønland dobbelt så højt som anbefalingen.

 

Sammenblanding

Ifølge Natursinstituttet er det dog den rene sludder. Den tyske undersøgelse er nemlig kun foretaget udenskærs.

- Jeg synes, det er to forskellige ting, man ikke kan sammenligne. De undersøgelser der henvises til, de finder sted i udenskærsområdet. Og den kvote på de 25.000 tons og den rådgivning på de 12.000 tons, det er ét indenskærsområde.

- Så de to ting har ikke så meget med hinanden at gøre, siger Rasmus Hedeholm, som er seniorbiolog ved Naturinstituttets afdeling for fisk og skalddyr.

Læs også Demokraterne: Torskekvote udtryk for populisme

I forhold til det udenskærsfiskeri er biologen godt klar over, at der lige nu er ganske mange torsk udenskærs i Vestgrønland. Alligevel mener Naturinstituttet slet ikke, der skal fiskes udenskærs. Sagen er nemlig den, at der så at sige ikke er ret mange fastboende vestgrønlandske torsk.

 

De gamle svømmer væk

De mange fisk stammer fra én årgang og hører til den østgrønlandske bestand, og når de svømmer tilbage østover er der intet, der tyder på, at der er ret mange fisk tilbage.

 - Vi kan bare konstatere, at der ikke er ret mange gamle fisk i Vestgrønland. Det vil sige, at dem der bliver gamle svømmer væk. Altså til Østgrønland, og vi kan ikke finde gydning i noget nævneværdigt omfang.

- Og det er klart, at gydning er det helt essentielle i forhold til at få bestanden bygget op igen. Så de to ting peger på, at den vestgrønlandske bestand er på et forholdsvis lavt niveau, siger Rasmus Hedeholm.

 

Det store lotteri

Netop det med at genopbygge bestanden er det essentielle her, mener Rasmus Hedeholm.

Han gør det klart, at jo mere man fisker, jo mindre bliver chancen for at genopleve fortidens gyldne torskefiskeri. Og selv om der ikke er nogen garantier, så er der altså større chance for at vinde i lotteriet, hvis vi giver bestanden ro til at vokse, lyder det.

Læs også Fiskerirådet: Kruse følger vores anbefalinger

- Udenskærsbestanden i Vestgrønland har tidligere tilbage i 1960'erne og 70'erne givet meget store fangster, flere 100.000 tons. Vores rådgivning for det område er 0 tons. Og det er den, fordi vi gerne ser, at man forsøger at genopbygge denne bestand, så man igen komme op og fange meget større fangster, end man ser i dag, siger han.

Læs også Ungdomsparti: Kruse glemmer ungdommen

Læs også Kruse sætter job højere end bæredygtighed