Kruse sætter job højere end bæredygtighed
Torsken har det langt fra så godt, som mange fiskere har haft indtryk af. Der fortalte Naturinstituttet fornyligt, da de fremlagde sine anbefalinger for næste års kvotesatser.
Naalakkersuisut ser dog stort på biologernes anbefalinger, og sætter kvoten dobbelt så højt, som biologerne anbefaler. Det skriver avisen Sermitsiaq.
Anbefalede uændret fangst
Sagen er ifølge biologerne den, at de store torsk, som lige nu huserer i vores farvande, er repræsentanter for 2009 årgangen.
- Når vi ikke ændrer rådgivning i år, så er det fordi, at vi har en årgang 2009 som er dominerende i fangsterne. Og 2009 årgangen forsvinder ud fra kysten, og der kommer ikke nye torsk herefter. Det betyder, at vi ikke ser en fremtid, hvor der er en helt masse torsk, siger afdelingschef for fisk og skaldyr på Naturinstituttet, Helle Siegstad.
Læs også Torskeårgange giver uenigheder
Naturinstituttet anbefaler derfor en stort set uændret fangst for Vestgrønland. Det vil sige en kvote på 12.379 ton.
Beskæftigelse vejer tungere
Naalakkersuisut sætter dog behovet for job højere end hensynet til bæredygtighed, og fastholder en kvote på 25.000 ton.
- Størrelsen på kvoten er begrundet i beskæftigelseshensyn, siger naalakkersuisoq Karl Kristian Kruse således til Sermitsiaq.
Kruse har i foråret også valgt at åbne for torskefiskeriet i Sydgrønland i april og maj. Heller ikke her lyttede Kruse til anbefalingerne, men argumenterer igen over avisen med, at den længere fangstperiode styrker muligheden for at fastholde arbejdsplaser i lokalsamfundene.
Læs også Naturinstituttet klar med frisk rådgivning
Endeligt mener Naturinstituttet, at torskebestanden udenskærs er for sårbar, og Helle Siegstad anbefaler derfor, at man ikke fisker torsk her, således at man øger muligheden for at gydebestanden vokser, hvilket på sigt vil give flere torsk. Også denne anbefalinger sidder Karl Kristian Kruse dog overhørig.
