Narsarsuaqs fremtid kan ikke afgøres, før forhandlinger med USA er færdige
Malene Vahl forstår godt frustrationen i Narsarsuaq.
Skolen er lukket. Hotellet har lukket dørene. Og en stor del af bygdens borgere er allerede flyttet til andre byer.
Men borgmesteren i Kommune Kujalleq har svært ved at skynde sig med en plan for, hvad der skal ske med Narsarsuaq.
- Problemet er, at vi ikke kan gå ud og love for eksempel bygningerne til nogen, hvis der kommer nogle andre ovenfra og siger, at vi skal bruge det til militær tilstedeværelse, siger Malene Vahl (D).
I sidste måned kom det frem, at den arbejdsgruppe, der i otte år har arbejdet med, hvad der skulle ske med Narsarsuaq, når lufthavnen lukkede, skulle starte forfra.
Det skyldes, at arbejdet simpelthen ikke har været godt nok, fortæller borgmesteren.
Men borgerne i Narsarsuaq må også vente på svar, til der er kommet afklaring i forhandlingerne mellem USA, Grønland og Danmark i den såkaldte højniveauarbejdsgruppe.
Malene Vahl vil dog gå langt for, at Narsarsuaq kan overleve.
Militær tilstedeværelse
Planen i Narsarsuaq var egentligt, at man skulle nedgradere lufthavnen til en heliport, men lige nu opererer den stadig som en lufthavn med det personale, det kræver.
Der er bare ikke nogen fly, der bruger den.
- Planen var jo hele tiden, at det skulle nedgraderes til heliport, men så skete der alt det her med Donald Trump og Nato, og så har man valgt at bevare tilladelsen for lufthavnen, siger Malene Vahl.
Det har tidligere været fremme, at USA kigger på tre nye baser i Grønland. En af dem er Narsarsuaq. Her har amerikanerne to gange været på besøg for at besigtige bygden.
Malene Vahl fortæller, at kommunens planer gik i vasken, da man havde forberedt sig på at skulle overgå til bygdeberedskab – de mennesker og faciliter, det kræver at køre en bygd og heliport.
- Indtil videre er der jo ikke kommet nogen officiel udmelding om, hvad der skal ske derinde, og hvor høj en (militær, red.) aktivitet, der kommer til at være derinde. Så derfor kan vi jo ikke træffe beslutninger på et usagligt grundlag, siger Malene Vahl.
Venter på USA
Lige nu er det Greenland Airports, der ejer de fleste bygninger i Narsarsuaq, og står for funktionerne i bygden. Derfor venter Kommune Kujalleq også på at lave en aftale med Greenland Airports.
- Greenland Airports venter også på den danske stat, fordi det jo er dem der skal sige, hvad vi skal bruge landingspladsen til videre? Skal vi bruge faciliteterne til noget arktisk basisuddannelse, Arktisk Kommando, andet militær tilstedeværelse eller Nato-samarbejde?, siger Malene Vahl:
- Lige nu er de forhandlinger i gang i den her lukkede arbejdsgruppe, i forhold til hvor USA gerne vil styrke deres tilstedeværelse i Grønland, og om det er USA, det danske forsvar eller et helt andet Nato-land, som man skal samarbejde med.
Malene Vahl peger på, at alt planlægningen om Narsarsuaqs fremtid hænger tæt sammen med, hvad der skal ske med den militære tilstedeværelse. Lige fra, hvad bygningerne skal bruges til, til om man skal lukke fjernvarmen som planlagt i 2027.
- Jeg har kæmpestor respekt for, at de skal have tid til at forhandle de her aftaler på plads. Og så går det ikke, at jeg går hernede og brokker mig over en bygd, siger Malene Vahl.
Frustration og samarbejde med naalakkersuisut
Malene Vahl kritiserer også den tidligere arbejdsgruppe for Narsarsuaqs fremtid for ikke at have lavet nogle aftaler.
- Måden, man har arbejdet før i arbejdsgruppen, har været, at man har siddet til nogle møder og prøvet at få aftalt, hvilke områder der ligger hvor, og hvem skal have områderne fremover, siger Malene Vahl:
- Men der har egentligt ikke lagt nogle aftaler, som er helt lukket, hvor man siger, at det her er kommunens, og det her er Selvstyrets ansvarsområde.
Borgmesteren har dog fuld forståelse for, at de manglende beslutninger giver frustration i Narsarsuaq.
- Jeg var selv derinde, da det sidste fly lettede, og var også meget rørt. Jeg kunne se det i deres øjne, og jeg følte med dem, også fordi jeg deler frustrationen med dem, siger Malene Vahl:
- Samarbejdet med naalakkersuisut er heldigvis blevet meget bedre efterfølgende, fordi de også har kunnet se, at det er helt almindelige mennesker ligesom os, der sidder her.
Malene Vahl vil dog gerne slå fast, at hun gør, hvad hun kan for at holde liv i Narsarsuaq.
- Uanset om jeg taler med en tidligere borger, en fra naalakkersuisut eller Arktisk Kommando, så forsøger jeg at udtrykke, at jeg vil gå hele vejen for, at Narsarsuaq kan overleve, siger Malene Vahl.