Narsaq-sagen har gjort indtryk på både forsvarer og anklager

Retssagen om skuddramaet i Narsaq har været en speciel sag for både anklageren og forsvareren. Begge glæder sig over, at gerningsmanden nu får psykiatrisk hjælp.
Sagen er kørt ved Kujalleq Kredsret, men er blevet holdt i en retssal i Retten i Aarhus, fordi den nu dømte sidder tilbageholdt på Retspsykiatrisk Afdeling R3 på Aarhus Universitetshospital. Foto © : Hans-Peter N. Bay
22. marts 2024 11:15

I dag klokken 07 grønlandsk tid blev der afsagt dom i sagen om masseskyderiet i Narsaq 22. marts sidste år.

Dommen lød på anbringelse på et psykiatrisk hospital i Danmark på ubestemt tid til den 21-årige tiltalte.

En dom, som den 21-årige og hans forsvarer modtog efter en kort pause. Det skete efter en vurdering af, hvad dommen ellers kunne have været, siger forsvarer Christina Johnsen til KNR.

- Hvis han skulle have en tidsbestemt anbringelse i en anstalt, for eksempel i Nuuk, ville han ikke kunne modtage den hjælp, han har brug for, siger hun. 

- Og fordi at der lige nu heller ikke er mulighed for en behandling i Grønland inden for psykiatrien på det, han har brug for, så har vi modtaget dommen.

Anklagemyndigheden var netop gået efter en psykiatrisk behandlingsdom uden tidsbegrænsning. Derfor er anklager Martin Strandby selvsagt tilfreds med udfaldet.

- Retten har fundet ham skyldig i 27 ud af 28 forhold, som vi formuerede i anklageskriftet. Så på den måde er jeg meget tilfreds med dommen.

Det var kun et enkelt forhold omkring tyveri af en salonriffel, som den tiltalte kun erkendte sig delvist skyldig i.

Helikopteren bliver undersøgt af politiet, efter den nu dømte skød mod den. Foto © : Hans-Peter N. Bay

Sagen er kørt ved Kujalleq Kredsret, men er blevet holdt i en retssal i Retten i Aarhus, fordi den nu dømte sidder tilbageholdt på Retspsykiatrisk Afdeling R3 på Aarhus Universitetshospital.

Beslutningen om at flytte sagen til Danmark er sket i enighed mellem dommere, anklager og forsvarer. Den skete af hensyn til den 21-åriges psykiske tilstand, men også på grund af risikoen for at sidde vejrfast i for eksempel Narsarsuaq, hvor det vil være svært at låse ham inde.

Påvirket af vidners forklaringer

Både Martin Strandby og Christina Johnsen siger, at sagen har været speciel - af flere grunde.

Masseskyderier her i landet er heldigvis sjældne. Og selv om ingen mistede livet, har sagen fyldt meget både i medierne og i dele af befolkningen. 

Sagen kort

22. marts sidste år begyndte en dengang 20-årig mand at skyde vildt omkring sig i Narsaq.

Han skød både mod mennesker på et tag, ind i et hus og mod en helikopter, der var ved at lande. Det skete mellem klokken 16.30 og 17.15.

Den tiltalte er nu 21 år, og han er tiltalt for 14 forsøg på manddrab. Han er kender sig skyldig.

Han er tilbageholdt i surrogat på Retspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Derfor kører sagen i Retten i Aarhus fra mandag til fredag i denne uge.

Det kan mærkes - for eksempel gennem beretninger fra vidnerne, som helt tilfældigt var i et hus, en helikopter og ved heliporten under masseskyderiet, siger anklager Martin Strandby.

- Det gør det voldsomt at være en del af sagen og genoplive den igennem vidnerne og høre deres frygt og rædsel, siger han. 

Han glæder sig over, at sagen nu er slut. Både for ofrene og for lokalsamfundet i Narsaq.

Påvirket af historier om svigt

Men sagen har også været udfordrende på andre måder, siger Christina Johnsen.

-  Det har været en spændende sag på mange måder, men også udfordrende. Og jeg skal også ærligt indrømme, at følelsesmæssigt har jeg været meget udfordret, når jeg hører om min klients opvækst.

Det er en fortælling om alt fra druk, vold, selvmordsforsøg og sult, som har fyldt den 21-åriges barndom.

Derudover har han i årevis kæmpet med en psykisk lidelse, som først er blevet diagnosticeret for kort tid siden. Det kom frem under retssagen.

Hvor meget og hvor lidt hans opvækst har spillet ind på hans handlinger, tør forsvarer Christina Johnsen ikke konkludere, men hun siger:

- Det er simpelthen som om, at alting er gået galt i den her sag i forhold til hans sociale forhold, hans opvækst og flytten rundt. 

- Jeg synes i hvert fald, at vi på et eller andet punkt har brug for at se på, hvad vi kan gøre bedre i forhold til at skabe rammerne og bære håbet for den her gruppe mennesker, som har det rigtig svært. 

Også Martin Strandby har ikke kunnet undgå at blive påvirket af historien om gerningsmandens opvækst.

- Nu har vi fået en afslutning på det. Og nu kan han forhåbentlig få den hjælp, han skal have, siger han.