Aki-Matilda Høegh-Dam: Oversæt politiske debatter, som befolkningen anmoder om
Der bør indføres en anmodebaseret model for oversættelser og simultantolkninger i Inatsisartut. Sådan lyder det fra Siumuts folketingspolitiker Aki-Matilda Høegh-Dam i et nyt debatindlæg i det danske medie Altinget Arktis.
En anmodebaseret model betyder, at Inatsisartut kun bør tilbyde oversættelse af de politiske debatter til dansk, når journalister, politikere eller befolkningen anmoder om det.
- Dette vil højst sandsynligt reducere de økonomiske omkostninger betydeligt, samtidig med at vi bevarer muligheden for at sikre demokratisk deltagelse for alle, inklusive dem, der hverken taler dansk eller grønlandsk – og dermed være en fordel for borgere med anden sproglig baggrund, skiver hun i debatindlægget.
Forslaget kommer efter, at tolkning i Inatsisartut igen er på dagsordenen. Naleraqs formand Pele Broberg har endnu engang åbnet for debatten med et beslutningsforslag om, at der hverken skal tales eller tolkes til dansk i Inatsisartut.
- Hvis vi fortsætter med at prøve at gøre alle tilfredse - blæse og have mel i munden - så får vi det samme resultat, som vi har fået indtil videre. Nemlig at vi ikke har vores egen fastlagte identitet, sagde han i august til KNR og fortsatte:
- Og det betyder så også, at det her er en ekstremt principiel ting. Det er noget, som et samfund burde være meget optaget af.
Pele Brobergs beslutningsforslag blev budt velkommen af Siumut og Atassut – men blev afvist at komme på dagsordnen ved dette års efterårssamling, der starter 20. september, af Formandsskabet for Inatsisartut.
Men fremfor helt at udelukke oversættelser af debatterne til dansk, mener Aki-Matilda Høegh-Dam, at en anmodebaseret tilgang er en mere demokratisk løsning for både grønlandsk- og dansksprogede borgere.
Fremmedgjort i eget land
For som det er i dag, bliver det grønlandske sprog underprioriteret i eget land, mener Aki-Matilda Høegh-Dam.
Det er ifølge politikeren nemlig kun de grønlandsksprogede, der bliver tvunget til at være tosproget – altså både grønlandsk- og dansksprogede.
Derimod kan man tage både uddannelse, arbejde og leve et liv som dansksproget i Grønland uden at være tvunget til at lære grønlandsk. Noget, der er et levn fra kolonihistorien, skriver hun.
- I dag er grønlandsk ofte underprioriteret, selv i offentlige institutioner, til trods for, at majoriteten af landets befolkning, og dem som er med til at finansiere institutionerne, taler grønlandsk, skriver hun.
Aki-Matilda Høegh-Dam har også været forkæmper for at få indført simultantolkning i Folketinget, så grønlændere kan følge med i debatterne.
Det har ført til, at de nordatlantiske mandater kan tale grønlandsk og færøsk i salen og herefter selv oversætte det til dansk. Derudover oversættes dele af Folketingets hjemmeside til grønlandsk og færøsk.
