Tiltalt for Narsaq-skyderi har råbt om hjælp i årevis

RETTELSE: I en tidligere version fremgik det, at anklagemyndigheden havde fået en udtalelse fra Kommune Kujalleq om den tiltaltes opvækst. Det er dog Kommuneqarfik Sermersooq, som udtalelsen kommer fra. Det er rettet herunder. KNR beklager fejlen.

- We blame society, but we are society - eller på dansk: Vi bebrejder samfundet, men vi er samfundet.

Sådan indledte Christina Johnsen, forsvarer for den tiltalte mand i Narsaq-sagen, sin procedure i kredsretten i dag.

Her sidder en 21-årig mand på anklagebænken, tiltalt for at forsøge at dræbe 14 personer under skuddramaet i Narsaq 22. marts sidste år, foruden en række andre voldelige forhold.

Og selv om den tiltalte erkender stort set alt, kunne hele episoden formentlig have været undgået, hvis myndighederne havde hjulpet ham i tide, sagde Christina Johnsen i retten.

- Hvorfor har vores samfund ikke været bedre til at gribe unge mennesker, der har brug for hjælp - og som har bedt om hjælp flere gange?, spurgte hun retorisk.

Forældrene er nævnt i over 140 sager hos politiet

Den unge mand er ikke tidligere dømt for kriminalitet. Til gengæld har hans opvækst været fyldt af massiv omsorgssvigt og en psykisk lidelse, som han først har fået konstateret efter anholdelsen. 

I gennemgangen af hans personlige forhold fremgik det i retten, at han er opvokset med sine forældre og seks søskende, men altid har følt sig overset.

Han blev mobbet fra skolestart og forlod folkeskolen i starten af 9. klasse uden nogen opfølgning på, hvad han så skulle.

I alt har politiet noteret 67 hændelser omkring moren og 76 hændelser omkring faren. Det kan omfatte alt - lige fra klager fra naboer over støj til voldsepisoder.

En af dem er en episode, hvor den tiltalte mand er tre år og sammen med en ældre søskende på seks år cykler bange og frysende rundt for at lede efter deres mor, som er på druk i byen. Imens er faren hjemme.

Som 16-årig rykker politiet ud, fordi den tiltalte truer med at begå selvmord på grund af forældrenes skænderier. Flere andre i familien har taget deres eget liv. 

Både truslen om selvmord og forsøg på selvmord hos den nu 21-årige sker flere gange i årene efter. 

Derudover er der adskillige meldinger om vold, fester og druk i hjemmet.

Da den tiltalte droppede ud af skolen, boede han i Paamiut. Men til anklagemyndigheden oplyser Kommuneqarfik Sermersooq, at man her ikke har mange oplysninger om den tiltaltes opvækst. Dog har man noteret, at barndommen har været præget af omsorgssvigt og druk, og at forældrenes evne til at varetage omsorgsopgaven er meget dårlig.

- Det undrer mig, at kommunen udtaler, at de ikke rigtigt har nogle oplysninger til trods for, at politiet har 67 noterede hændelser omkring moren og 76 hændelser omkring faren, siger Christina Johnsen. 

Som 17-årig kontaktede den nu 21-årige mand selv kommunen og bad om at blive anbragt. Herefter kom han til to forskellige plejefamilier.

Første behandling af psykisk lidelse efter anholdelse

Ifølge politiets gennemgang af den 21-åriges mobil søgte han på nummeret til den anonyme telefonrådgivning "Tusaannga" blot tre timer, før skuddramaet startede 22. marts sidste år. Han ringede dog ikke til rådgivningen.

Direkte adspurgt i retten af sin forsvarer, om han tidligere er blevet rådgivet om at ringe til telefonrådgivningen, når han følte sig vred, sagde han:

- Det har været dansktalende (der tog telefonen hos i Tusaannga, red.), så jeg sagde bare 'nej'. Jeg har ellers forsøgt at søge om hjælp for ikke at blive vred.

Den tiltalte er grønlandsktalende.

En mentalundersøgelse af ham konstaterer, at han er normalt begavet, men at han blandt andet lider af psykoser med vrangforestillinger og forestillinger om at dræbe nogen. Vurderingen lyder også, at han var psykotisk under skuddramaet i Narsaq.

Derudover er vurderingen, at der er stor risiko for, at han vil falde tilbage i voldelige handlinger uden behandling. 

Det er første gang, at den tiltalte får stillet en psykiatrisk diagnose, som han nu også bliver medicineret for. Noget, han ikke blev, mens hans sad tilbageholdt i Anstalten i Nuuk og var involveret i tre voldsepisoder.

Episoder, som kunne have været undgået, hvis der i Anstalten i Nuuk var taget hensyn til den 21-årige sindslidelse, siger Christina Johnsen i retten.

- Jeg mener, at de her forhold også kunne have været undgået med den rette pædagogiske forhold.  

Den tiltalte er senere blevet overført til Retspsykiatrisk Afdeling R3 på Aarhus Universitetshospital, hvor han befinder sig i dag.

Da han bliver spurgt direkte i retten, hvordan han har det i dag, svarer han "fint". Og på spørgsmålet om, hvor han selv mener, at den bedste anbringelse for ham er, svarer han:

- I Skejby (Aarhus Universitetshospital, red) er det meget roligere. Og jeg har ikke så mange vredesudbrud længere.

Føler du, at personalet har viden om psykiske lidelser?

- Ja.

Føler du selv, at du kan styre din vrede?

- Ja, jeg føler, at jeg kan styre det nu.

Sammenligner skuddrama fra Narsaq med Field's-skyderi

Hele episoden 22. marts i Narsaq sammenligner anklageren Martin Strandby med skuddramet i shoppingcentret Field's i København i 2022.

Her skød en sindssyg mand omkring sig og dræbte tre personer, mens adskillige personer blev såret.

- For mig at se er det en tilfældighed, at ingen er afgået ved døden, siger anklager Martin Strandby Nielsen i retten om skyderiet i Narsaq.

Anklagemyndigheden går efter at få idømt den 21-årige anbringelse på et dansk psykiatrisk hospital uden tidsbegrænsning. Derudover er der nedsat krav om erstatning og godtgørelse til ofrene for skuddramaet. 

Forsvareren tager kravet om en behandlingsdom i Danmark til efterretning uden indsigelse. Hun er altså enig med anklagemyndigheden. Dog siger hun under sin procedure:

- Jeg håber dog, at vi fremover ikke behøver at sende vores egen borgere 4000 km væk for at få den behandling, de har brug for.

Hun opfordrer derudover til, at der blev set på den tiltaltes helbred efter få år for at undgå en "kilometerlang" behandling. 

Dommen bliver afsagt i morgen fredag.