Naleraq vil sende udenlandske arbejdere hjem efter fire år
Udenlandske arbejdstagere skal som udgangspunkt højst kunne arbejde i Grønland i fire år, før de skal rejse ud af landet.
Det mener Naleraqs formand, Pele Broberg, der tirsdag fik sit forslag om at begrænse udenlandsk arbejdskraft debatteret i Inatsisartut.
Ifølge Grønlands Statistik boede der 2.829 udenlandske statsborgere i Grønland pr. 1. januar 2026.
Det er personer uden dansk eller andet nordisk statsborgerskab.
Antallet er steget støt gennem det seneste årti, og især antallet af asiatiske statsborgere er vokset.
For Broberg er udviklingen et tegn på, at reglerne ikke i tilstrækkelig grad beskytter herboendes muligheder på arbejdsmarkedet.
- Der er blevet for mange, forstået på den måde, at de er blevet alt for synlige, fordi de arbejdspladser, som egentlig burde være forbeholdt grønlændere, bliver overtaget og givet videre til dem, siger han til KNR.
Vil adskille arbejde og permanent ophold
Naleraq foreslår, at arbejdstilladelser skal kunne gives for to år og forlænges én gang med yderligere to år.
Derefter skal den udenlandske arbejdstager som udgangspunkt forlade Grønland og først kunne søge om en ny tilladelse efter to år uden for landet.
Partiet ønsker også at drøfte reglerne for jobskifte, medfølgende familie og muligheden for at opnå permanent ophold.
- Vi har absolut ikke noget imod, at folk ønsker at flytte hertil. Men vilkårene skal være de samme. En ansøgning om at komme hertil for at arbejde og en ansøgning om at bosætte sig her permanent er to forskellige ansøgninger. Derfor skal de adskilles, og hver ansøgning skal behandles særskilt, siger Pele Broberg.
Han mener, at de nuværende regler er for lempelige og ikke tager tilstrækkeligt højde for Grønlands særlige forhold.
Det er dog de danske myndigheder, der administrerer udlændingeområdet og behandler ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser.
Naalakkersuisut er høringspart, men træffer ikke afgørelserne.
IA vil overtage ansvaret fra Danmark
Debatten i Inatsisartut viste, at der er bred interesse for at styrke grønlandsk arbejdskraft og kontrollen med udenlandske arbejdstagere.
Men partierne er ikke enige om at indføre en generel fireårsgrænse.
Inuit Ataqatigiit mener, at Grønland hurtigst muligt bør overtage ansvaret for udlændingeområdet fra Danmark.
Partiet kritiserer samtidig de nuværende regler for at gøre det for let at hente udenlandsk arbejdskraft.
Efter de gældende regler kan en kommunal tilladelse til at anvende udenlandsk arbejdskraft anses for givet, hvis kommunen ikke har reageret inden 14 dage.
IA ønsker derfor også ændringer af reglerne om adgang til det grønlandske arbejdsmarked.
Partiet peger desuden på, at ledige grønlændere i én del af landet i højere grad bør kunne rekrutteres til job andre steder, blandt andet gennem bedre muligheder for bolig.
Demokraatit advarer mod fireårsgrænse
Demokraatit deler ønsket om at sikre herboende bedre muligheder for arbejde og uddannelse, men afviser, at en generel fireårsgrænse nødvendigvis er løsningen.
Partiet advarer om, at virksomheder kan blive tvunget til at hente nye medarbejdere udefra, hvis de nuværende skal rejse, uden at der findes lokale kandidater til at overtage deres job.
I stedet efterlyser Demokraatit et bedre overblik over, hvor manglen på arbejdskraft er størst, og hvilke behov Grønland selv kan dække gennem uddannelse og opkvalificering.
Også Siumut ønsker større grønlandsk selvbestemmelse på området og et stærkere tilsyn med virksomhedernes brug af udenlandsk arbejdskraft.
Partiet understreger, at udenlandske medarbejdere ikke må bruges til at presse lønningerne eller forringe herboendes muligheder.
Naalakkersuisut vil styrke kontrollen
Naalakkersuisut anerkender bekymringen over det stigende antal udenlandske arbejdstagere.
De oplyser, at de vil arbejde videre med initiativer, der styrker kontrol og tilsyn.
Ligeledes følger Naalakkersuisut udviklingen i reglerne for opholds- og arbejdstilladelser, herunder mulige gebyrer for ansøgninger.
Debatten fastlægger ikke i sig selv nye regler. Formålet med Naleraqs forslag er at drøfte, hvordan udenlandsk arbejdskraft fremover kan anvendes mere tidsbegrænset, samtidig med at virksomhedernes behov for medarbejdere tilgodeses.
Den rejser et grundlæggende spørgsmål om, hvordan Grønland skal balancere hensynet til lokale jobmuligheder med virksomhedernes behov for arbejdskraft.
De økonomiske tal viser nemlig, at udenlandske arbejdstagere udgør en mindre del af den samlede beskæftigelse.
Men de viser også, at Grønland har svært ved at dække alle sine arbejdskraftbehov – og det er en udfordring, der kan vokse, hvis arbejdsstyrken bliver mindre i de kommende årtier.
