Økonomien går strålende - men særligt de unge står uden arbejde

Det går rigtig godt for samfundsøkonomien lige for tiden. Det konkluderer Økonomisk Råd i deres rapport for andet halvår.

Særligt torskefiskeriet gør sit bidrag, men så er flere borgere også begyndt at bruge flere penge.

Nu antager Økonomisk Råd, at økonomien vokser med 1,3 procent i år og 1,5 procent næste år. Det betyder, at landet laver og sælger flere ting.

Det er første gang siden 2022, at fremgangen kommer over en procent.

- Samlet set peger udsigterne på et fiskeri, hvor indtjeningen vil være høj, men hvor grundlaget er blevet meget afhængigt af gunstige verdensmarkedspriser og af fremgangen i torskefiskertiet, står der i rapporten.

Naalakkersuisut har i 2025 indført Suila-tapit. Det giver i gennemsnit den enkelte borger 8.800 kroner mere om året. Det betyder blandt andet, at flere borgere bruger flere penge, som skaber værdi for samfundet.

Samtidig er arbejdsløsheden faldet. 

Dog har Økonomisk Råd forslag til, hvordan særligt flere unge kan komme i arbejde eller uddannelse.

Mindre arbejdsløshed

Posen med penge i samfundet vokser i sådan en fart, at der er råd til at skabe flere arbejdspladser.

Mens andelen af arbejdssøgende er faldet, forventes der at komme mere udenlandsk arbejdskraft.

Økonomisk Råd foreslår at oprette en lokal uddannelse såsom velfærdsassisten. De mener, at uddannelsen både kan imødekomme lokale behov for arbejdskraft samt fungere som trædesten til videreuddannelse. Foto © : KNR

På landsplan forventes antallet af registrerede arbejdssøgende at falde fra 3,8 til 3,4 procent i år - samme niveau som 2024. 

Ifølge Grønlands Statistik meldte 243 færre personer sig arbejdssøgende denne august sammenlignet med sidste år.

Sidst der blev lavet tal for, hvem der er i arbejde, var i 2024. Her udgjorde personer født i Danmark ni procent af alle i arbejde, mens udenlandske starsborgere stod for 4,4 procent af alle arbejdspladser.

Her kan der tilføjes, at antallet af udenlandske statsborgere steg med 280 personer sammenlignet med starten af tredje kvartal sidste år.

Flere unge i arbejde

I dag udgør jobsøgningsydelsen omkring 90 procent af mindstelønnen. Derfor beskriver Økonomisk Råd, at der særligt er en gruppe af unge under 25, som mangler motivation til at få et arbejde.

Reglerne for at du som arbejdsløs skal stå til rådighed er blevet skærpet i år. Økonomisk Råd anbefaler, at man strammer yderligere op, hvis særligt flere unge skal i arbejde.

Sidste år tog Lars Erik Gabrielsen (S), borgmester i Avanaata Kommunia, debatten om arbejdsløse op. Her fortalte han, at han oplever en del, som siger, at de ikke gider at arbejde, selvom de ikke er syge og godt kan arbejde. Han foreslog ikke ny lovgivning, men at embedsmænd begynder at tolke den eksisterende lovgivning hårdere. Foto © : KNR / Markus Valentin

Her kan politikerne ifølge rådet overveje at indføre obligatoriske 'aktivitetsjobs', mens man modtager en jobsøgningsydelse.

- Som en kommunalt administreret ordning, hvor modtagere af jobsøgningsydelsen udfører samfundsnyttige opgaver som alternativ til passiv forsørgelse, skriver Økonomisk Råd i rapporten.

- Formålet er at aktivere, skabe/opretholde en arbejdsmarkedskultur og få unge hurtigere i uddannelse eller ordinært job.

Rådet anbefaler, at politikerne eventuelt kan starte med en forsøgsordning i et bestemt geografisk område såsom i Tasiilaq, hvor antallet af arbejdssøgende er højt.

For mens mulighederne for uddannelse og arbejde er store i Nuuk, er det særligt Syd- og Østgrønland, som oplever udfordringer.

- Syd- og Østgrønland mærker særligt, at befolkningen flytter væk. Det er også i høj grad på disse lokaliteter, at ledigheden og ungdomsledigheden er stor, skriver Økonomisk Råd.

Sidste måned foreslog naalakkersuisut at oprette et nyt uddannelsescenter i Tasiilaq. Uddannelsescenteret skal afhjælpe problemet med, at unge flytter til Vestgrønland eller Danmark for at uddanne sig.