Naleraq har kandidaterne klar

Det allernyeste politiske parti er længst fremme med de praktiske ting før valget.
Hans Enoksen Foto © : KNR
09. oktober 2014 08:38

I landets partikontorer arbejdes der på livet løs med planlægning af vælgermøder, tryk af plakater, og så er listerne med opstillede kandidater ved at være klar i flere partier. Dog er der ét lille parti som er længere fremme end de andre.

En uge inde i valgkampen ser det ud til at den nyeste parti der blev stiftet i januar i år, Partii Naleraq er længst fremme med at gøre klar til valget den 28. november med de praktiske ting.

Partisækretær Per Rosing Petersen, fortæller til KNR, at Partii Naleraq allerede nu har 23 kandidater som gerne vil stille op til valget. Listen kan vokse, indtil partiet lukker for kandidater d. 17. oktober.

Halvdelen af kandidaterne er allerede sikret kandidatur, på grund af at de opfylder partiets krav. Et af de konkrete krav er , at opstillerne er egnet til et sæde i Inatsisartut ved at de har en ren straffeattest.

Anderledes ser det ud i de store gamle partier. Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut og Demokraterne har ikke en endelig liste over de kommende kandidater.

Dels på grund af fristen for at tilmelde kanditater ligger en måned frem, også at de store partier har lokalafdelinger spredt ud over hele landet som skal sørge for at tilmelde kandidaterne til hovedkontorerne. Siumuts fortæller til KNR, at partiets interne frist for kandidater er om en uge - d. 19. oktober.

Det bliver omkring d. 7. november, at du som vælger kan danne dig et overblik over alle politiske kandidater.