Naalakkersuisut vil hjemtage udlændingeområdet
- I koalitionsperioden skal Grønland have hjemtaget ansvaret for udlændingeområdet, hedder det i aftalen, der er indgået mellem , der er indgået mellem Siumut, Demokraterne og Atassut. I aftalen lufter trekløverpartierne også en målsætning om at hjemtage levnedsmiddelområdet og luftfartsområdet inden 2018.
Ulrik Pram Gad, der er post. doc. ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og blandt andet forsker i forholdet mellem Danmark og Grønland, anser udlændingeområdet for at være »et potent politisk emne« i Grønland.
Betændt debat om udenlandske ufaglærte arbejdere
- Det handler ikke alene om storskalaloven, men også om en løbende betændt debat om udenlandske ufaglærte arbejdere, der stjæler job fra arbejdsløse grønlændere - lidt på samme måde som diskussionen herhjemme om tilrejsende østarbejdere. I Grønland drejer det sig især om tilrejsende asiater, der bl. a. er ansat i hotelbranchen og servicesektoren, siger han til Berlingske Tidende.
LÆS OGSÅ Johan Lund Olsen vil lempe udlændingeregler
Men spørgsmålet er, om det er realistisk for Grønland at kunne hjemtage ansvaret for udlændingelovgivning, levnedsmiddelområdet og luftfarten i løbet af de næste fire år, når økonomien mildest talt hænger i laser.
Afhænger af den økonomiske situation
Ifølge IA-formand Sara Olsvig, er det afgørende at have vished for, at den udfordrede grønlandske økonomi kan bære det, før områder hjemtages.
- Det vigtigste, inden vi kan hjemtage et sagsområde, er, at økonomien er i orden, for vi får ikke en pose penge med fra den danske stat. Hvis vi får udsigt til storskalaprojekter i Grønland, vil det være naturligt at hjemtage dele af udlændingeområdet som konsekvens, men indtil da er jeg skeptisk, da vores økonomi er presset, understreger Sara Olsvig overfor Berlingske, der ikke har kunnet får en kommentar fra Naalakkersuisut.
