Rejebestand i nød: Naalakkersuisut vil bryde med rådgivning

På tre år er rejebestanden i Østgrønland styrtdykket. Alligevel lægger naalakkersuisut op til næsten syvdobbelt fiskeri sammenlignet med forskernes rådgivning, stik imod advarsler.
I fremtiden kommer der flere reguleringer på fiskeri, som skal sikre et bæredygtigt erhverv i fremtiden. Men trods advarsler om, at rejebestanden svinder hastigt ind i Østgrønland, fortsætter de høje fangstniveauer. Foto © : Gaaba Olsen / KNR
Skrevet af Markus Valentin
08. november 2024 07:38

Rejebestanden i Østgrønland lider.

Hvert år giver Nafo (Nordatlantisk Fiskeriorganisation) en forskningsbaseret rådgivning til naalakkersuisut om bæredygtigt fangstniveau.

Men naalakkersuisut behøver ikke følge rådgivningen for rejerne i Østgrønland, da de ikke er omfattet en såkaldt forvaltningsplan.

På tre år er bestanden faldet, så det nu ligger 42 procent under det optimale niveau for bæredygtighed. Det skyldes blandt andet overfiskeri.

Rejesagen kort fortalt

Næste år træder den nye fiskerilov i kraft. Med den lægger naalakkersuisut op til, at det årlige fangsniveau for flere arter skal tage udgangspunkt i en bæredygtig, videnskabelig rådgivning - det sker med en såkaldt forvaltningsplan.

Én af de arter, der i dag ikke har en forvaltningsplan er de østgrønlandske rejer. Her må naalakkersuisut selv bestemme fangstniveauet uden hensyn til en videnskabelig rådgivning om et bæredygtigt fiskeri.

Siden 2021 har EU haft en kvoteandel på østgrønlandske rejer på 4.850.

Og fra den tid indtil nu er rejebestanden røget 42 procent under det optimale niveau. Dertil overstiger fangstniveauet rådgivningen betydeligt, så bestanden svinder ind.

Det til trods for, at der står i aftalen med EU, at kvoterne skal følge et bæredygtigt fiskeri baseret på videnskabelig rådgivning.

I en ny aftale åbnes der op for, at EU's kvoteandel fremover kan ændre sig med udgangspunkt i den videnskabelige rådgivning.

Men trods advarsler fra forskere, er dette ikke tilfældet i udkastet til næste års fangstniveau, der er syv gange højere end den videnskabelige rådgivning.

For at beskytte bestanden anbefaler forskerne, at der næste år kun fanges 1.000 tons rejer på østkysten.

Naalakkersuisut foreslår dog et fangstniveau på 6.850 tons - næsten syv gange det anbefalede. Det viser et forslag, som er sendt i høring.

Og det kan få store konsekvenser. Det fortæller AnnDorte Burmeister, som er én af forskerne bag rådgivningen.

- Det kan betyde, at bestanden falder yderligere, og at fiskedødeligheden bliver ved med at overstige det optimale niveau. Den eneste måde man kan regulere det på, det er ved at regulere fiskedødeligheden. Og det er det, vi gør ud fra rådgivning, når vi siger der må fiskes 1.000 tons.

Fiskedødelighed er et mål for, hvor stor en andel af bestanden, der fanges i løbet at et år.

Rådgivning bør følges

Årsagen, til at naalakkersuisut foreslår at sætte fangstniveauet så højt, skyldes EU.

I den seneste aftale, som udløber næste år, har EU haft en kvoteandel af østgrønlandske rejer på 4.850 tons. I slut september kom så udkastet til en ny aftale. Her får EU en kvote på 4.150 tons.

Og EU vil betale 155,6 millioner kroner til Grønland - 7 millioner mere end tidligere.

Ifølge den internationale fiskeriaftale fra 1995, som aftalen med EU baserer sig på, skal Grønland i videst muligt omfang følge den videnskabelige rådgivning.

Ligeledes står der i den nye aftale, at kvoten på 4.150 tons rejer kan ændre sig i takt med, at den videnskabelige rådgivning om bæredygtighed ændrer sig.

Stadig mulighed for genoprettelse

Forskerne arbejder med en grænse for dødelighed, hvor alt rejefiskeri bliver lukket, hvis grænsen overskrides.

I den seneste rådgivning fra Nafo står der, at hvis naalakkersuisut sætter fangstniveauet på 3.000 tons - altså tre gange så meget, som de rådgives til - så stiger risikoen for at ryge under deødelighedsgrænsen for den østgrønlandske rejebestand med 30 procent.

Men AnnDorte Burmeister fortæller, at der stadig er lange udsigter til dét scenarie - selv hvis det endelige fangstniveau lander på 6.850.

- Kommer bestanden under punktet, så lukker man fiskeriet, men der er vi slet ikke på nuværende tidspunkt, fortæller forskeren.

Høringsfristen for det nye fangstniveau udløb den 4. november. Der har ikke været nogen høringssvar, hvilket anses som en accept af det nye fangstniveau.

Den nye fiskeriaftale med EU mangler stadig at få en endelig godkendelse af naalakkersuisut og EU, inden den kan træde endeligt i kraft.

KNR har forsøgt at få en kommentar fra naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Kim Kielsen. Men vi har ikke fået et svar.