Erhvervet om rejer: - Hele samfundet vil komme til at tabe penge
Vestgrønlands rejefiskeri står overfor drastiske ændringer.
Nafo, Northwest Atlantic Fisheries Organization, har anbefalet, at der fanges 22.500 færre tons rejer næste år, hvilket kan få store konsekvenser for både fiskere og samfundet som helhed.
Ifølge en aktindsigt hos departementet for finanser, forventes det at koste landskassen 50 millioner kroner. Det er udelukkende fra tab i den direkte indtægt fra rejeafgiften.
Dertil vurderes det, at landskassen vil miste et betydeligt beløb i person- og selskabsskatter. Men hvor stort et fald, det vil være, vides ikke.
Men der er en kattelem i forvaltningsplanen, og dén agter Grønlands Erhverv at benytte.
For hvis den totale mængde rejer, der må fiskes - såkaldt TAC - står til at falde med over 20 procent, så udløser det ekstraordinære høringer med fiskerirådet.
Det siger Bent Sørensen, konsulent i Grønlands Erhverv.
- Og det forventer vi sker snarest, og så må vi tage den derfra med en fælles anbefaling til, hvad vi så må gøre, fortæller Bent Sørensen.
Store konsekvenser
Ifølge Bent Sørensen kan der være store konsekvenser forbundet med, hvis den fremtidige TAC sættes ud fra den videnskabelige rådgivning fra Nafo på 80.000 tons.
- Jeg tror, alle vil bliver ramt. Men dem, der har mindre økonomier og fiskerier, vil blive ramt hårdt. Det er forventningen. Men det afhænger også af, hvordan priserne udvikler sig. Og de er ikke super høje lige nu.
- Ud over rederierne bliver landskassen også ramt, da der kommer færre renter fra rejefiskeriet, og lønningerne nok vil falde. Det går hele vejen rundt. Så hele samfundet vil komme til at tabe penge på det, fortæller Bent Sørensen.
Fiskerorganisationen, KNAPK, har ikke ønsket at stille op til interview om situationen. Men skriftligt meddeler de deres bekymring over konsekvenserne for det kystnære fiskeri, hvis kvoterne falder, som følge af Nafo's rådgivning.
Organisationen henviser til, at det havgående rejefiskeri i de seneste år har moderniseret deres flåde.
Nu frygter organisationen, at en overkapacitet i det havgående fiskeri kan få den konsekvens, at kvoten for det kystnære fiskeri bliver beskåret.
- Situationen omkring havgående fiskeri kan have store negative konsekvenser for det grønlandske samfund. KNAPK kræver, at situationen ikke skal eskalere, og dermed berøre det kystnære fiskeri negativt af den grund.
- Flåden i kystnært fiskeri trænger til modernisering og fornyelse, og erhvervet skal derfor ikke betale for konsekvenserne heraf, skriver formand Nikkulaat Jeremiassen.
Ekstraordinær situation
Fiskerirådet består af Grønlands Erhverv og KNAPK.
Hvis fiskerirådet indkaldes til ekstraordinære høringer, kan rådet anbefale midlertidige afvigelser fra rådgivningen, så de nye kvoter ikke påvirker erhvervet for meget på den korte bane.
Og her håber Grønlands Erhverv, at der findes en mere langsigtet løsning, hvor der tages hensyn til udsving i rejebestanden.
- Det skete også i 2016, hvor rådgivningen faldt markant til 60.000 tons. Dengang brugte man en lidt længere strategi for nedsættelse af TAC. Heldigvis dengang kom der en bedre rådgivning årene efter.
Begge parter er enige om, at hvis de fremtidige kvoter følger Nafo's rådgivning, vil det have store konsekvenser for fiskeriet.
Det er endnu uvist, hvordan de eventuelle ekstraordinære høringer vil forløbe. KNR afventer svar fra Departement for Fiskeri og Fangst om det videre forløb.
