Fangstkrise i Ittoqqortoormiit: Naalakkersuisut indfører ekstraordinært tiltag

De seneste år er fangstkvoterne i Ittoqqortoormiit blevet brugt op allerede i løbet af foråret. Kvoterne er alt for stramme, lyder det fra blandt andre fangerforeningerne, og det går i sidste ende ud over fangsterhvervet og fangernes familier.

- Fangst af narhvaler er det vigtigste erhverv i byen, men kvoten er blevet så lille, at fangerne ikke kan sælge deres fangst, fordi de selv skal have deres eget kød og mattak, udtalte formanden for fangerforeningen i Ittoqqortoormiit, Åge Hammeken Danielsen, til Sermitsiaq 20. juni. 

- Og hvis fangerne ikke kan sælge deres fangst, har de ingen indkomst, sagde han.

I forsøget på at afhjælpe situationen indfører naalakkersuisut ekstraordinære tiltag.

I en pressemeddelse oplyser naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Peter Borg (D), at i alt ekstra fem narhvaler vil blive tildelt til erhvervsfangerne i Ittoqqortoormiit, så fangerfamilierne kan få frisk kød. De bliver taget fra sidste års narhvalkvote for Kangerlussuaq-området, som ikke blev brugt op sidste år, skriver de.

Derudover udvides jagten af moskusokser, der oprindeligt først løber fra 1. august til 15. oktober. Nu får personer med et erhvervsjagtbevis i Ittoqqortoormiit lov til at fange maksimalt to moskusokser per person i perioden 15. juli til 31. juli – taget fra den samlede årskvote.

Ifølge Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning vil det være cirka 20 moskusokser i alt, hvis alle erhvervsfangere vælger at gå på jagt.

- Derudover er naalakkersuisoq-medlemmet i skriftlig dialog med borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq om andre planer og eksisterende tiltag samt langvarige løsningsmuligheder, skriver Peter Borg (D) i pressemeddelelsen.

Isbjørnekvoten, der i år var på 35 i Ittoqqortoormiit, blev opbrugt tilbage i april. Kvoten på narhvaler var i år på 17, og den blev brugt – på en enkelt dag, skriver Sermitsiaq – i maj.