Små hellefisk varsler om dårlige tider for fiskeriet
For tyve år siden kunne man fange hellefisk på 120 centimeter i fjordene i Nordvestgrønland.
I dag er det typisk fisk på mellem 35 og 50 centimeter, der hales ind.
De små fisk er et symptom på, at man længe har fanget for mange hellefisk.
- Vi har rådgivet gennem flere år, at man bør sænke fiskeritrykket, siger afdelingschef for Afdeling for Fisk og Skaldyr på Grønlands Naturinstitut Helle Siegstad.
Hvert år rådgiver naturinstituttet politikerne i naalakkersuisut i forhold til, hvordan fiskekvoterne bør sættes.
Og ligesom sidste år – og året før det, og året før det – har de i år anbefalet, at fangsten af hellefisk indenskærs i Nordvestgrønland i 2025 “bør reduceres til et meget lavere niveau end det nuværende”.
Det skrev Grønlands Naturinstitut i en pressemeddelelse i starten af måneden.
- Hellefisk i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik har over en lang årrække vist tegn på nedgang, skrev de.
Derfor skal fiskeritrykket reduceres med 40 procent i de tre områder.
I hvert fald hvis det stod til Grønlands Naturinstitut.
Mere kød på krogen
Det særlige ved indenskærs hellefisk i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik er ifølge Helle Siegstad, at de svømmer ind i fjordene udefra.
- Så de skal gerne komme ind og vokse sig store, forklarer hun.
Men som det er nu, får fiskene ikke tid til at vokse sig store, før de havner på krogen.
Den udvikling kan man dog vende, hvis man holder igen med hellefiskfiskereriet.
- Hvis man for eksempel sænkede fiskeriet med 40 procent, ville man i løbet af et par år kunne se, at fiskene blev større, vurderer Helle Siegstad.
På den måde ville der komme mere mad på fisken.
- Og det betyder, at man skal fange færre fisk for at få den samme mængde, som man havde før, siger hun, og pointerer, at der på den måde vil være fisk tilovers, hvilket igen vil have en positiv effekt på fiskebestanden.
Urentabelt fiskeri
Ser man på instituttets rådgivning og den kvote, naalakkersuisut har fastsat for indenskærs hellefisk i Nordvestgrønland de seneste år, virker det ikke til, at biologernes rådgivning vejer synderligt meget.
For 2024 anbefalede Grønlands Naturinstitut for eksempel en fangst på 5.215 tons hellefisk i Diskobugt.
Fangstkvoten, der blev sat, endte på 10.600 tons – altså over det dobbelte.
Samme mønster går igen år efter år.
Spørgsmålet er, hvad konsekvenserne vil være, hvis man fortsætter med at fiske over den anbefalede mængde hellefisk.
- Det er ikke fordi fiskene forsvinder fuldstændig. Men problemet for de nordlige områder er, at der ikke er så meget andet at fiske på, siger Helle Siegstad.
Derfor bør man ifølge hende sikre det bedst mulige økonomiske udbytte af hellefisk i Diskobugt, Uummanaq og Upernavik.
Og det gør man altså bedst ved at fiske mindre, siger hun.
Politikerne ved det godt
Ifølge Helle Siegstad er naalakkersuisut godt klar over, at det ville være bedst at fiske mindre.
- Man er orienteret, og man ved godt, at det kunne være smartere at sænke fiskeritrykket, siger hun.
Står vi i en situation, hvor I vil opfordre politikerne til at tage jeres anbefalinger lidt mere alvorligt?
- Vi rådgiver naalakkersuisut. De fastsætter kvoten. Sådan er systemet, svarer Helle Siegstad.
KNR har kontaktet Departementet for Fiskeri og Fangst samt naalakkersuisoq, Kim Kielsen.
Vi vil blandt andet gerne spørge dem om, hvad de tænker om Grønlands Naturinstituts anbefalinger, og om de har tænkt sig at fastsætte en lavere kvote end de foregående år.
Foreløbigt har vi ikke fået noget svar.
