Naalakkersuisut forhøjer den kystnære torskekvote

Den kystnære torskekvote er hævet med 1.400 tons, det skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.
Skrevet af Jonas Fievé
13. december 2016 05:52

Da kvoten blev forhøjet tilbage i oktober, regnede Naalakkersuisut med, at den kunne række resten af året.

Men estimatet har været beregnet på et manglende grundlag, og derfor har man valgt at hæve den kystnære torskekvote, så de kystnære fiskere får indtjeningsmulighed for resten af året, skriver Naalakkersuisut i pressemeddelelsen.

Dermed lander den samlede kvote for i år nu på 34.400 tons.

Det er næsten det tredobbelte af det, som biologerne i deres anbefalinger har anset for at være bæredygtigt.

Biologernes anbefalinger for 2016 lød på 12.379 tons.