Naalakkersuisut afviser kritik fra Transparency

Naalakkersuisut er ikke enig i kritikken fra Transparency International Greenland, der finder det problematisk, at bestyrelsesformanden i Royal Arctic Line også er kommerciel direktør i et privat flyselskab, der vil forhandle servicekontrakter med Selvstyret.
Foto © : Camilla Dam/KNR
Skrevet af Thomas Munk Veirum
20. maj 2016 13:47
Versionist Erna Lynge

- Det er Bestyrelsessekretariatets opfattelse, at der ikke består nogen interessekonflikt for bestyrelsesformanden i Royal Arctic Line A/S, med det kendskab vi har til hans engagement i flytrafikprojekter, som skulle gøre ham uegnet til at varetage bestyrelseshvervet i Royal Arctic Line, skriver Søren Hald Møller, departementschef i formandens departement i en mail til KNR.

Læs også Selvstyret bør overveje personsammenfald i bestyrelser

Han svarer dermed Transpararency International Greenland - TIG - der finder det principielt problematisk, hvis bestyrelsesformand i Royal Arctic Line, Kuno Fencker, og embedsfolk fra departementet for infrastruktur skal forhandle bag lukkede døre om både driften Royal Arctic Line og senere servicekontrakter på luftfart.

Søren Hald Møller mener dog ikke, at situationen er problematisk.

Læs også Naalakkersuisut vil ikke uddybe valg af bestyrelsesmedlemmer

- I og med at de gældende regler om at forhindre situationer med interessekonflikt og inhabilitet efterleves, er der ikke noget problematisk ved at f.eks. en person som RAL’s bestyrelsesformand både kan have en relation til et departement i selvstyret i denne egenskab og, i anden sammenhæng, i egenskab af at repræsentere Aluu Airlines. Der er tale om virksomheder og sagsområder uden indbyrdes relationer, skriver Søren Hald Møller.

Læs også Transparency efterlyser argumenter for valg af bestyrelsesmedlemmer

Læs også Lennert Mortensen: Ledelse er eviggyldig