Naalakkersuisoq varm på øget samarbejde med Canada
Konferencen er arrangeret af handelskamrene i Nunavut og Labrador i samarbejde med Makivik korporationen. Den bliver holdt hver andet år i Ottawa, og i år tiltrak den omkring 1500 folk fra industri, handel og flere regeringer.
Salen var fyldt, da Suka Frederiksen talte om nye muligheder i Grønland med de mange nye økonomiske mulighede,r som interessen for Arktis medfører.
Hovedtemaet i hendes tale var, at Grønland meget gerne vil samarbejde med Canada og Nordamerika.
Hun talte videre om mulighederne for en ny flyrute, og om de allerede eksisterende skibsforbindelser, der gør samarbejdet lettere.
Talen blev godt modtaget, og der var mange spørgsmål fra salen. Temaet fra hendes tale gav genklang i flere andre taler.
De medvirkende ved konferencen var meget interesseret i at udbygge øst-vest forbindelser, der vil binde Inuit Nunagat - Inuits Hjemland - sammen og også give en større adgang til både kulturelt og kommercielt samarbejde.
På konferencens næstsidste dag talte Suka Frederiksen igen. Denne gang sammen med Bob McLeod, Nordvesterritoriets regeringsleder, om, at øst-vest forbindelser skal forstærkes i stedet for de sædvanlige nord-syd forbindelser.