Naalakkersuisoq afviser KNAPKs ønske om hjælp

Ved et møde tirsdag ønskede KNAPK en hjælpepakke til hellefiskfiskerne af naalakkersuisoq for erhverv. Men Jens-Frederik Nielsen afviser.
- Naalakkersuisut mener ikke, at tiden er inde til at yde en hjælpepakke til det kystnære hellefiskfiskeri. Og det standpunkt holder jeg fast i, siger Jens-Frederik Nielsen til KNR. Foto © : KNR / Malik Brøns
Skrevet af Andreas Wille
11. november 2020 13:32
Versionist Bibi Nathansen

Coronakrisen har været hård ved flere fiskere. 

De, der fisker efter torsk, rejer og snekrabbber har fået mulighed for at søge økonomisk støtte gennem en hjælpepakke fra naalakkersuisut.

Men hjælpepakken gælder ikke for de fiskere, der fisker efter hellefisk. Og det er deres organisation, KNAPK, utilfreds med. 

Derfor holdt KNAPK møde med med naalakkersuisoq for erhverv, Jens-Frederik Nielsen (Demokaterne) går.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut har ikke planer om at udvide hjælpepakke til fiskeriet

Men der er ingen hjælp på vej til hellefiskfiskerne. Det fastholder naalakkersuisoq for erhverv overfor KNR. 

I mandags var han i åbent samråd om sagen, men mødet KNAPK ændrede altså ikke noget:

LÆS OGSÅ Udvalg indkalder Jens-Frederik Nielsen til åbent samråd

- Naalakkersuisut mener ikke, at tiden er inde til at yde en hjælpepakke til det kystnære hellefiskfiskeri. Og det standpunkt holder jeg fast i, siger Jens-Frederik Nielsen til KNR.

Hellefisk er ikke med i hjælpepakken fordi, at det især er prisen på rejer, krabber og torsk, der er faldet på grund af coronakrisen.

Ifølge Grønlands Statistik er det særligt prisen på rejer og torsk, som er svømmet mod bunden. Ifølge Grønlands Statistik faldt kiloprisen på rejer i juli med 11,3 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Kiloprisen på torsk var faldet med 10,1 procent.

Formand for KNAPK, Henrik Sandgreen, siger blot, at han tager afvisningen til hellefiskfiskerne "til efterretning." 

Naalakkersuisut vurderer, at der i år skal punges mere end 11 millioner kroner ud til en hjælpepakke til fiskeriet efter torsk, rejer og snekrabber.

Indtil videre er der brugt 1,4 millioner kroner, fortæller Jens-Frederik Nielsen.