Koalitionen vil ændre fiskeriet

Der skal ske en række markante ændringer i landets vigtigste erhverv, fiskeriet. Det fremgår af koalitionsaftalen mellem Siumut, Atassut og Demokraterne.
12. december 2014 17:21

Aftalen kan komme til at koste mange penge for samfundet. Men samtidig er det uklart, hvor meget aktørerne i fiskeriet selv skal ofre.

 

Naalakkersuisut er imidlertid afsætte flere penge i biologiske undersøgelser for at sætte tal på fiskebestanden i de grønlandske farvande. Det skriver Siumut, Atassut og Demokraterne i deres nye koalitionsaftale. Og i den forbindelse vil Naalakkersuisut stille krav om, at biologerne og fiskerne skal arbejde tættere sammen om undersøgelserne.

 

Det hedder videre i aftalen, at fiskene skal så vidt mulig forarbejdes herhjemme for på den måde at øge værdien, før de sendes ud af landet. Og derfor skal der indføres landingspligt og afgift for eksport af uforarbejdede fisk.

 

Og så vil det nye Naalakkersuisut vil gøre det nemmere at modernisere fiskeriflåden. Hensigten er, at fiskerne skal kunne skifte deres gamle fartøjer med nye uden at miste deres licenser. Lovgivningen skal være mere smidig, så moderniseringen af fiskeflåden kan foregå hurtigere.

 

Det er dog ikke beskrevet nærmere, om der som følge af den nye fiskeripolitik skal være flere fiskere i det kystnære område, ligesom der ikke står, om det offentlige skal deltage i financieringen af moderninseringen af fiskeflåden.