Naaja og Qarsoq går i fællesfront til finanslovsforhandlinger
Den danske regering præsenterede i dag sit forslag til finanslov.
De grønlandske folketingspolitikere Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (N) er enige om, at der skal flere penge på bordet til Nordatlantpuljen , når finanslovsforslaget forhandles.
Puljen er en særskilt post på finansloven, der skal finansiere projekter og initiativer til gavn for Grønland, Færøerne og nordatlantiske borgere i Danmark.
Tidligere er der dog gået for mange penge fra puljen til initiativer, der egentlig burde finansieres på anden vis, mener de.
- Det er en slags fællesfront, der kommer nu. Nordatlantpuljen har været en sovepude fra dansk side. Den er nærmest blevet udhulet af danske ansvarsområder, siger Qarsoq Høegh-Dam.
Det er en kritik, som Naaja H. Nathanielsen også tidligere har rejst.
- Der er en del ting, som egentligt er danske ansvarsområder, hvor det har været henvist til forhandlinger i Nordatlantpuljen, men burde være løftet på anden vis, siger Naaja H. Nathanielsen.
Hun mener blandt andet, at indsatser i De Grønlandske Huse, der er målrettet grønlandske borgere i Danmark, bør finansieres over finansloven.
I de senere år er der blevet afsat omkring 30 millioner kroner årligt til puljen. Samlet svarer det til 120 millioner kroner over fire år.
Men beløbet skal forhøjes med mindst 25 procent, mener Qarsoq Høegh-Dam, som Naaja H. Nathanielsen også bakker op om.
- Der har været massiv inflation i samfundet, så puljen kan ikke længere følge med udviklingen, siger Qarsoq Høegh-Dam og fortsætter:
- 40 millioner kroner om året vil være et passende niveau.
Allerede en lille sejr
I det nye finanslovsudspil kan man læse, at Institut for Menneskerettigheder får 3,2 millioner kroner mere til deres arbejde i Grønland i 2027.
Derudover er der afsat lidt over en halv million kroner til instituttets arbejde med bekæmpelse af racisme mod grønlændere i Danmark.
Og det glæder Naaja H. Nathanielsen sig over:
- Det er vi rigtig, rigtig glade for. Det er en af de ting, som jeg har påpeget – at man gav en opgave til Institut for Menneskerettigheder i Grønland, men uden at give dem en bevilling, der fulgte med, siger Naaja H. Nathanielsen.
Udover Institut for Menneskerettigheder så står blandt andet Unicef Kalaallit Nunaanni også til få en forhøjet bevilling på 1,3 millioner kroner i 2027.
Naaja H. Nathanielsen har dog også andre ting, som hun går til forhandlingerne om finansloven med.
- Jeg har en liste af konkrete ting, som jeg gerne vil holde lidt på endnu, siger hun:
- Men overordnet set, kan man sige, at det handler om nogle sociale forhold, noget om kultur og demokrati og selvfølgelig noget om erhvervslivet.
Spørger man Qarsoq Høegh-Dam, hvad der står øverst på hans prioriteringsliste for forhandlingerne, lyder svaret som det mantra, han også gik til valg på.
- Samtlige danske ansvarsområder i Grønland skal op på standard i den igangværende valgperiode. Det koster selvfølgelig, siger han.
Danmark varetager 30 områder i Grønland, som Grønland kan overtage. Det fremgår af en redegørelse om rigsfællesskabet fra 2025, som er behandlet i Folketinget.
I henhold til selvstyreloven er der seks områder, som Grønland ikke kan overtage. Det gælder blandt andet udenrigspolitik samt sikkerheds- og forsvarspolitik.
For Qarsoq Høegh-Dam er luftfartsområdet særligt højt på prioriteringslisten under forhandlingerne.
- Det er omkostningstunge områder, som Danmark har negligeret i mange år, fortsætter han.
Der er afsat 500 millioner kroner, som partierne i Folketinget kan forhandle om.
Lydhør finansminister
Det er finansminister, Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet), som skal lede forhandlingerne om den nye finanslov.
Naaja H. Nathanielsen fortæller, at hun oplever, at han er modtagelig overfor den kritik, som de grønlandske mandater kommer med.
- Jeg oplever egentligt, at den danske finansminister er lydhør overfor vores kritik. Men det er klart, at han også står i en politisk virkelighed, hvor han skal få nogle ender til at mødes, siger Naaja H. Nathanielsen.
Også Qarsoq Høegh-Dam mener, at den danske regering er lydhørig.
- Så mon ikke, at der kommer gode toner, siger han.
