Naaja H. Nathanielsen vil have danske ansvarsområder ud af grønlandsk pulje
Hvilke udgifter skal egentlig betales gennem Nordatlantpuljen i den danske finanslov?
Det spørgsmål vil folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit Naaja H. Nathanielsen tage med ind i de kommende finanslovsforhandlinger.
Hun ønsker at ændre rammerne for de fire nordatlantiske mandaters forhandlinger, så områder, som den danske stat selv har ansvaret for, i højere grad finansieres gennem den samlede finanslov.
De grønlandske og færøske folketingspolitikere forhandler om én fælles pulje: Nordatlantpuljen.
Forhandlingerne forventes at begynde, efter at Folketinget åbner tirsdag i næste uge.
- Det burde være sådan, at opgaver, som den danske stat har ansvaret for, skal løftes under den samlede finanslov. Og der er initiativer, der traditionelt har været finansieret fra Nordatlantpuljen, som ellers er dansk ansvarsområde, siger Naaja H. Nathanielsen.
Det er drøftelser, hun har taget med finansminister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet).
- Vi beder om, at man (den danske regering, red.) sørger for selv at afholde udgifterne til de ting, der er ens eget ansvar, fortsætter hun.
Vil ændre rammerne for forhandlingerne
I de senere år har der været afsat omkring 30 millioner kroner årligt til Nordatlantpuljen. Samlet svarer det til 120 millioner kroner over fire år.
På finansloven sidste år blev der dog afsat et historisk højt beløb til initiativer i Grønland. Her blev der afsat 1,6 milliarder kroner frem mod 2029 i en rammeaftale mellem den danske regering og naalakkersuisut.
Ifølge Naaja H. Nathanielsen bør Nordatlantpuljen i modsætning til tidligere følge den løbende prisudvikling.
- Det er helt normalt, at man lægger nogle procenter til hver pulje løbende, og det vil vi også bede om kommer til at gælde for Nordatlantpuljen. Priser stiger hele tiden, siger hun.
Hun mener samtidig, at initiativer målrettet grønlændere i Danmark ikke bør finansieres gennem Nordatlantpuljen.
- Jeg vil rigtig gerne være med til at støtte dem, og vi har flere initiativer på vej målrettet den gruppe, fordi det er vigtigt. Men grundlæggende er det borgere, der bor i Danmark, og derfor bør de varetages af den øvrige finanslov.
- Det kan ikke være sådan, at fremskridt på danske ansvarsområder afhænger af, hvordan vi forhandler, eller hvilket fokus vi har fra Nordatlanten. Det er urimeligt, fordi det er reelle behov, der er derude, siger Naaja H. Nathanielsen.
IA-politikeren vil endnu ikke løfte sløret for, hvilke prioriteter hun tager med til forhandlingsbordet.
Kritik fra tidligere folketingsmedlemmer
De tidligere folketingsmedlemmer Aaja Chemnitz og Aki-Matilda Høegh-Dam (N) har også tidligere kritiseret både anvendelsen af Nordatlantpuljen og rammerne for forhandlingerne.
Chemnitz har efterlyst, at puljen primært bruges til nye projekter frem for driftsopgaver inden for områder, som Danmark har ansvaret for i Grønland.
Høegh-Dam har på sin side kritiseret, at de nordatlantiske mandater kun forhandler om den afgrænsede pulje og ikke om de øvrige danske ansvarsområder i Grønland.
Ud over den rammeaftale, som naalakkersuisuts formand, Jens-Frederik Nielsen (D), og statsminister Mette Frederiksen underskrev sidste år, afsatte den danske regering mere end 850 millioner kroner frem mod 2030 til justitsområdet i Grønland.
Selv om Naaja H. Nathanielsen glæder sig over, at Danmark har afsat flere midler til Grønland, mener hun samtidig, at pengene kommer på bagkant.
- Der har i mange år været en underfinansiering af Grønland på danske ansvarsområder. Det var dejligt at få penge til justitsområdet, men det handlede også om, at der ikke havde været afsat de midler over flere år.
- Så det er ikke, fordi man pludselig får guldbelagte dørhåndtag. Det er, fordi man kom op på det niveau, der også er i Danmark, siger hun.
