Minik Rosing: Uranafstemning kan få en negativ betydning

Grønland kan risikere, at flere storskala-projekter falder, hvis man bringer spørgsmålet om nultolerancen over for uran op til debat igen. Det vurderer professor i geologi og formand for rapporten “Til Gavn for Grønland”, Minik Rosing.
Minik Rosing
Foto © : Minik Rosing
16. oktober 2014 16:29

- Det at man ændrer på rammevilkårene for udvindingen af mineraler med korte mellemrum er ikke godt.

Det siger Minik Rosing, professor i geologi ved Københavns Universitet og formand for rapporten “Til Gavn for Grønland”, som udkom i januar.

 

Ifølge Rosing kan det få en negativ betydning, hvis spørgsmålet om uranudvinding i Grønland bliver taget op til en folkeafstemning. Det forvirer nemlig mulige investorer til råstofsektoren, siger han.


- Det tager mange år at udvikle det, og hvis vilkårene ændrer sig undervejs, er det svært at vide, hvad vilkår, der så gælder, når man når frem til at skulle lave en udvinding. Så der er ingen tvivl om, at selskaberne synes, at ro er det bedste.

 

I rapporten, som bl.a. vurderer fremtidsmulighederne for Grønland, fremgår det, at der er brug for 23 storskala-projekter kørende på én gang, hvis Grønland skal blive økonomisk selvbærende.

 

Men - det vil stadig have betydning over for investorer, hvis bare ét mineprojektet - som mine-propjektet i Kvanefjeldet -  ikke bliver til noget.

 

- Det er klart, at hvis man ser på, om mineraler kun betyder noget, hvis det gør Grønland økonomisk uafhængig, så betyder det ikke noget. Det kan selvfølgelig have en lokal betydning i Sydgrønland, og det vil selvfølgelig også have en betydning for Grønlands økonomi. Men den vigtigste effekt er måske signalværdien i, at vilkårene ændrer sig med forholdsvis høj frekvens. Det vil nok mere være problemet.