76 milliarder kroner.

Det er det astronomiske beløb, som mineselskabet Energy Transition Minerals (ETM) kræver i erstatning af Grønland og Danmark, hvis selskabet ikke får tilladelse til at udvinde mineraler ved Kuannersuit.

Det svarer til 19 års bloktilskud. 

Sagen handler om, at selskabet er utilfreds med at have fået afslag på et mineprojekt i Sydgrønland. Selskabet vil have godkendt projektet alligevel, og det vil det have voldgiftsrettens ord for.

Om sagen ender i en voldgiftsret i Danmark er ikke sikkert. 

Mineselskabet har lavet et klageskrift, og det har Grønlands Selvstyre og den danske regering indtil den 8. januar til at svare på. Først derefter bliver det afgjort, om sagen ender i en voldgiftsret.

Ryster ikke på hånden

Men spørger man Naaja Nathanielsen (IA), der er naalakkersuisoq for råstoffer, så er hun ikke nervøs.

- Det er Naalakkersuisuts klare opfattelse, at sagen ikke kan indbringes for en voldgiftsret, siger hun i en pressemeddelelse. 

- Vi holder fast i, at voldgiftsretten ikke har kompetence til at dømme i sagen.

Med andre ord: Naaja Nathanielsen frygter ikke, at sagen ender ved en voldgiftsret. 

Men hvis det ender med, at der skal graves 76 milliarder kroner i erstatning frem til det australske mineselskab, hvor kommer de penge så fra?

Dem skal Grønland selv finde, vurderer naalakkersuisoq. 

- Råstofområdet er hjemtaget, og derfor vil det være naturligt, at erstatningspligten påhviler Grønlands Selvstyre alene.

- Der har hele tiden været enighed mellem Grønlands Selvstyre og den danske stat om, at den danske stat ikke kan være part i sagen, siger hun.

Men om det overhovedet når til en erstatning, vurderer hun ikke.  

- Erstatningskrav som følge af afgørelser efter uranloven bør være udelukket, siger Naaja Nathanielsen.

Tror ikke det mindste på medhold til mineselskab

Hos Naaja Nathanielsens partifælle, miljøordfører Mariane Paviasen, lyder der de samme toner:

 - Det er enormt mange penge, og jeg tror ikke det mindste på at de (ETM, red.) får medhold i deres krav. Enhver har mulighed for at søge om at udvinde råstoffer her i landet, og de har vidst fra starten, at de kunne få afslag. De har ikke fået lovet en tilladelse, siger hun til KNR.

Hos oppositionen frygter Aqqalu Jerimiassen, der er formand for Atassut, en milliardregning til Grønland. 

- Det vil være ærgerligt, hvis Grønland skal betale den erstatning. Det er meget ærgerligt, hvis det skal gå udover samfundet.

- Erstatningen skal deles ligeligt over mellem Grønland og Danmark. Det vil nemlig gå ud over borgerne, hvis vi skal betale så stort et beløb. 

Energy Transition Minerals var i fuld gang med at undersøge, hvordan de kunne udvinde sjældne jordarter i Kuannersuit-fjeldet i Sydgrønland tilbage i 2021, da der blev udskrevet valg til Inatsisartut. 

Men der var et problem: Med de sjældne jordarter, som bruges i elektronik, ville der følge uran med ud af fjeldet som et biprodukt.

Og netop modstand mod uran blev det helt store emne i valgkampen.

Inuit Ataqatigiit  endte med at vinde stort – og formand Múte B. Egede sagde, at en stemme på Inuit Ataqatigiit var en stemme på at stoppe Kuannersuit-projektet.
Og i december 2021, kun otte måneder efter valget, blev en ny uranlov indført.

En lov, der blev til en uløselig knude for mineselskabet Energy Transition Minerals, da projektet ikke kunne fortsætte.

Men Energy Transition Minerals mener, at det er i sin gode ret til at få godkendt mineprojektet, og det vil selskabet nu have den københavnske voldgiftsrets ord for.