Mineselskabet Energy Transition Minerals kræver 76,5 milliarder kroner i erstatning fra Grønland og Danmark, hvis selskabet ikke får tilladelse til at udvinde mineraler ved Kuannersuit.

Erstatningskravet svarer til 19 års bloktilskud eller 1,35 millioner kroner fra hver af Grønlands 56.600 indbyggere.

- Danmarks regering og Grønlands regering skal anerkende, at selskabet har ret til en udnyttelseslicens fra 1. december 2021. Det er vores første krav, siger Daniel Mamadou, der er administrerende direktør i Energy Transition Minerals, til KNR.

- Det andet krav er en anmodning om, at regeringen anerkender, at uranloven ikke er relevant for vores mineprojekt.

Sådan startede det

Sagen handler om, at selskabet er utilfreds med at have fået afslag på dets mineprojekt ved Kuannersuit-fjeldet.

Afslaget kom med i forbindelse med Inatsisartut-valget i 2021, som Inuit Ataqatigiit endte med at vinde.

Dengang lød meldingen fra formanden for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), at en stemme på Inuit Ataqatigiit var en stemme på at stoppe Kuannersuit-projektet.

Og i december 2021, kun otte måneder efter valget, blev en ny uranlov indført.

Borgermøde i Narsaq om mineprojektet ved Kuannersuit. Det blev holdt lige før valget til Inatsisartut i 2021. Foto © : KNR / Malik Brøns

En lov, der blev til en uløselig knude for mineselskabet Energy Transition Minerals, da projektet ikke kunne fortsætte, fordi uran vil følge med som et biprodukt, hvis de sjældne jordarter skal trækkes ud af fjeldet. 

Men Energy Transition Minerals mener, at det er i sin gode ret til at få godkendt mineprojektet, og det vil selskabet nu have den københavnske voldgiftsrets ord for.

Erstatningskravet er steget astronomisk

17. maj skrev KNR, at mineselskabets erstatningskrav kunne løbe op på 20,5 milliarder kroner, som Grønland og Danmark skulle punge ud med.

Nu lyder det potentielle erstatningskrav på 76,5 milliarder kroner – godt og vel 56 milliarder kroner mere end først antaget.

Da KNR spørger ind til den pludselige ændring i erstatningskravet, siger Daniel Mamadou:

- Vi har ikke sat kravet. Beløbene er ikke fastsat af os. De er blevet vurderet uafhængigt af tredjeparter - eksperter i prissætning, minedriftseksperter og eksperter i skadevurdering, og det er det beløb, de er kommet frem til.

- Ud fra min erindring, stod der, at projektet var konservativt vurderet til tre milliarder. Men det blev ikke angivet, hvem der havde vurderet det. Det kom bestemt ikke fra os, uddyber han.

Derfor ender sagen i en voldgiftsret

Uranloven var politisk motiveret og specifikt rettet mod selskabet, skriver Energy Transition Minerals i dets klageskrift, som KNR er i besiddelse af.

19. juni bragte KNR en artikel med Poul Hauch Fenger, der har en baggrund som jurist i FN og EU. Han mener, at det ser ud, som om Grønland har benyttet sig af en såkaldt enkeltsagslovgivning, hvor naalakkersuisut af politiske grunde har vedtaget den nye uranlov kun i et forsøg på at stoppe mineprojektet i Kuannersuit.

- Vi besluttede, at voldgift var den rigtige handlemåde, efter at uranloven effektivt blev vedtaget som lov. Regeringen fortalte os gentagne gange, at vi ikke ville kunne få en minedriftstilladelse på grund af indførelsen af uranloven. Men de gav os ingen begrundelse for, hvorfor det var en berettiget grund til at gælde for vores projekt. Der er en uenighed, og vi kunne ikke finde en vej fremad, forklarer Daniel Mamadou.

Derfor anmodede mineselskabet om voldgift, siger direktøren. 

Naalakkersuisoq: Dansk voldgiftsret er ikke en mulighed

Hvorfor skal grønlandske resurser overhovedet diskuteres i en dansk voldgiftsret?

Det spørgsmål stillede naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja H. Nathanielsen (IA), sig selv, da KNR talte med hende i juni:

- Det handler om en grønlandsk resurse, der ligger i Grønland. Det er et anliggende mellem en grønlandsk myndighed og en rettighedshaver, svarede hun. 

Altså: Ifølge naalakkersuisoq skal Danmark ikke blandes ind i sagen. Og hun anerkender slet ikke, at sagen skal for en voldgiftsret. 

- Det er Naalakkersuisuts klare opfattelse, at sagen ikke kan indbringes for en voldgiftsret, siger hun. 

- De meldte allerede i marts sidste år ud, at de ville anlægge en voldgiftssag ved en dansk voldgiftsret. Dengang var vi ude at sige, at det ikke er en reel mulighed.

Den melding er mineselskabets direktør, Daniel Mamadou, dog uforstående overfor:

- Vi følger blot den proces, der er angivet i retningslinjerne og kontrakterne, siger han til KNR. 

- Det er en kontrakt, der blev underskrevet mellem selskabet og to regeringer. Så hun kan have den holdning og også holdninger til en række andre ting, som vi er uenige i. Og det er netop grunden til, at vi nu er i en voldgiftstvist, siger Daniel Mamadou.

Grønlands Selvstyre og den danske regering har indtil den 8. januar til at komme med et svar på mineselskabets klageskrift.