Mimi Karlsen om sundhedsministerens besøg: Vi skal diskutere spiralsagen
Den danske sundhedsminister, Magnus Heunicke, rejser i dag til Nuuk for at diskutere spiralsagen med naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen (IA).
Mimi Karlsen er glad for sundhedsministerens besøg. Til KNR siger hun, at det har stor betydning for naalakkersuisut.
- Der er forskellige drøftelser, som giver god mening, at vi tager op. Blandt andet også et meget vigtigt emne som spiralsagen her i Grønland, siger hun.
Én meget vigtig ting på dagsordenen en samtale om, hvordan en udredning om kampagnen skal laves. En udredning, som et enstemmigt Inatsisartut efterlyser.
- Det er vigtigt for os, at vi får afklaret rammerne for, det arbejde der skal gøres, siger Mimi Karlsen.
LÆS OGSÅ Grønland og Danmark er enige: Der bliver en udredning af spiralskandalen - men det bliver svært
I juni blev det annonceret, at en uvildig udredning af spiralkampagnen bliver iværksat.
Og sundhedsministerens besøg i Grønland er for at starte den indledende fase af udredningen.
4500 piger og kvinder fik spiraler
Spiralkampagnen
I DR-podcasten ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
- Tusindvis af piger og kvinder fik påsat spiral fra 1966 til 1975.
- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.
- Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"
DR har i en podcastserie afdækket sagen om den såkaldte spiralkampagne.
4500 piger og kvinder, der var helt ned til 13 år, fik fra midten af 1960’erne og til op i 1970’erne opsat spiraler. Mange af dem blev ikke spurgt, før de fik lagt spiralen op.
Det var en del af de danske myndigheders ”familieplanlægningsindsats”.
Spiralkampagnen udsprang af, at de danske myndigheder var bekymrede for befolkningsvæksten i Grønland, som på daværende tidspunkt var et dansk amt.
En rapport fra 1965 viser, at der årligt blev født 500 børn udenfor ægteskab i Grønland, hvoraf en tredjedel af kvinderne var under 20 år.
Samtidig udfordrede befolkningsvæksten moderniseringen af Grønland, som blev dyrere for den danske stat end først antaget.
En undskyldning er ikke førsteprioritet
Spiralsagen har rullet i løbet af den første del af 2022, og flere kvinder er stået frem i medierne for at fortælle deres historie.
Flere af dem ønsker en undskyldning for det, de var udsat for.
LÆS OGSÅ Spiraloffer om ministerbesøg fra Danmark: En undskyldning vil betyde meget
Naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen, er forstående overfor det, men mener, at det i første omgang er vigtigst at komme til bunds i sagen.
- Naalakkersuisut forstår godt, at kvinderne ønsker en undskyldning, men vores vigtigste opgave er nu, at vi får afklaret historien bag denne her sag. Vi skal have en afklaring på de mange spørgsmål, og når vi har afklaring, vil vi drøfte videre om det andet, siger hun.
Dermed er første prioriteten at finde ud af, præcis hvad der foregik i 1960’erne og 1970’erne, da kvinder fik opsat spiraler uden deres samtykke. Det skal den uvildige udredning forhåbentligt svare på.
Og Magnus Heunickes tur til Grønland er vigtigt i den forbindelse.
- Det videre forløb er, at vi får udarbejdet en uvildig udredning, som Inatsisartut ønsker det. Det er meget vigtigt for os, at den kører, og det er også vigtigt for os, at de berørte kvinders historier kommer frem, og at de også bliver personligt hørt af sundhedsministeren, siger Mimi Karlsen.
Under Magnus Heunickes besøg skal han blandt andet mødes med kvinder, som var ofre for spiralkampagnen.
Sundhedsministeren på bygdebesøg
Spiralsagen er dog ikke det eneste, der skal diskuteres under Magnus Heunickes besøg. De to ministre skal nemlig også drøfte andre ting indenfor sundhedssektoren.
- Vi skal drøfte lovgivning på sundhedsområdet, og det er meget vigtigt, siger Mimi Karlsen.
Der er mange patienter fra Grønland, som bliver sendt til Danmark, når de har brug for en speciallæge. Derfor er det vigtigt for Mimi Karlsen, at samarbejdet mellem Grønland og Danmark er stærkt.
- Så det er vigtigt for os, at vi sammen får en god baggrundsviden for, hvad er det for nogle udfordringer, vi har her i landet, og hvad er det er, vi arbejder for, siger hun.
Under sit besøg skal Magnus Heunicke på besøg i forskellige bygder for at få en dybere forståelse for, hvilke udfordringer der er her i landet.
Han rejser tilbage til Danmark på lørdag.
- Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992. Ifølge Múte B. Egede (IA), der er formand for Naalakkersuisut, er det derfor sparsomt, hvad Grønland endnu ved om sagen.
- Alle medlemmer af Inatsisartut er enige om at kræve en udredning af spiralkampagnen, som foregik fra 1966 til 1975 og endda længere.
- Indtil videre har KNR kun kunnet få følgende skriftlige svar fra den danske sundhedsminister Magnus Heunicke: Det er en sag, der ligger mange år tilbage, så i Sundhedsministeriet er der ikke i dag nærmere viden om, hvad der foregik dengang. Derfor har jeg nu bedt ministeriet undersøge det nærmere.
- Grønlands Råd for Menneskerettigheder og eksperter fra Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder har vurderet, at kampagnen var et brud på kvindernes menneskrettigheder.
