Mikael Hertig vil til Bruxelles og kæmpe for grønlænderes rettigheder

Rettelse: I en tidligere version fremgik det, at EU accepterer import af sælskind fra Grønland. Det er dog bredere end kun Grønland. EU accepterer import af sælskind fra alle inuitkulturer. Det er rettet i teksten herunder.

- Grønlænderne skal finde ud af, at når de møder de danske myndigheder, har de flere rettigheder, end de drømmer om.

Sådan lyder det fra Mikael Hertig, pensioneret embedsmand med en tidligere karriere i både Danmark og Grønland. 

Han bruger i dag meget af sin tid på at hjælpe grønlændere, der er kommet i klemme i sager hos de danske myndigheder. Men står det til ham, skal han fra efteråret bruge meget af sin tid som politiker i Bruxelles.

74-årige Mikael Hertig stiller nemlig op til Europa-Parlamentet for partiet Alternativet med grønlænderes rettigheder som en af sine absolutte mærkesager.

For der er behov for, at EU lægger større pres på Danmark for at få landet til at leve op til de rettigheder, som oprindelige folk har i EU, mener han.

- Grønlænderne har flere rettigheder end dem, man gider at rette sig efter i Danmark, som regeringen egentlig har påtaget sig at tage sig af.

Grønland er ikke medlem af EU, men grønlændere med adresse i Danmark er EU-borgere og kan stemme til valget til Europa-Parlamentet.

Befolkning fra tidligere kolonier skal have opmærksomhed

Det er blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og ILOs Konvention om Oprindelige Folk, kaldet ILO 169, som danske myndighedere i højere grad bør rette sig efter, mener Mikael Hertig.

Begge konventioner skal sikre, at kultur, tro og sprog blandt oprindelige folk i selvstændige stater bliver bevaret og beskyttet.

Det er for eksempel retten til modersmålsundervisning, retten til at tale sit modersmål i møder med det offentlige system, og retten til bevare og beskytte sin oprindelige kultur, for eksempel ved anbringelser af børn.

I en rapport fra VIVE fra 2022 påpeger, at børn med grønlandsk baggrund i Danmark, der er anbragt uden for hjemmet, oftest bor hos danske plejefamilier eller døgninstitutioner uden videre tilknytning til grønlandsk kultur.

Men det bliver ikke i tiltrækkelig grad overholdt i dag, mener Mikael Hertig. I hans møder med særligt kommuner i Danmark oplever han, at mange ansatte ikke kender til konventionerne og rettighederne i dem.

- Det er meget vigtigt, at danskerne tager sig af, at grønlændere og grønlandsk kultur nyder fremme, sådan så grønlændere får lov til at være sig selv, sådan som de nu er. Og de bliver behandlet efter det. Og det er faktisk EU-regler, der skal sikre det.

Mikael Hertig ønsker, at EU i højere grad skal holde øje med, om Danmark overholder konventionerne, og EU skal straffe landet, hvis det ikke sker.

I dag er der anslået mellem 17.000 og 20.000 grønlændere i Danmark. Det svarer til 0,004 procent af hele EUs befolkning på 446 millioner mennesker.

Hvorfor skal resten af EU bruge tid på en så lille gruppe som grønlændere i Danmark?

-  Fordi det er helt tilsvarende for oprindelige folk i andre EU-lande. EU er jo et kerneland for kolonialisme, og derfor, nu hvor kolonitiden mere eller mindre er overstået, har vi også post-koloniale relationer.

Både Frankrig, Belgien og Holland har i dag mange indbyggere fra landene tidligere kolonier, særligt i Afrika.

- Så de store lande i EU har også en kolonialistisk fortid, som spiller en kæmpestor rolle. Og det vil sige, at grønlænderne har samme rettigheder som folk fra kolonierne i andre EU-lande, siger Mikael Hertig.

Vil kæmpe for uddannelse og sælsindshandel

Mikael Hertig stiller op for partiet Alternativet, som i dag ikke har nogen medlemmer valgt ind i Europa-Parlamentet. I Folketinget har partiet fem ud af 179 pladser. 

Lykkes det partiet at få en eller flere personer valgt ind ved næste valg, vil de blive medlemmer af gruppen De Grønne i parlamentet, som på tværs af EU-landene har fokus på især miljø og social retfærdighed.

Og her skal det også være en mærkesag at få salg af sælskind sat på lige fod med alle mulige andre produkter.

Import af sælskind er i dag forbudt i EU med undtagelse af sælskind fra inuitkulturer, og som er mærket med EUs Sælordningen, der garanterer, at sælen har levet frit og er blevet fanget på en bæredygtig måde. Men ordningen er besværlig og gør, at mange lande i EU ikke kender til muligheden for at importere sælskind, mener Mikael Hertig.

- Jeg ser meget gerne, at de bestemmelser, der forhindrer Grønland i at eksportere sælskind til EU, bliver lavet om til, at sælskind - ligesom andre produkter - bare kan sælges efter bestemte regler. 

- Det skal kunne sælges direkte til Marseille eller Bordeaux. For hvis folk dernede gerne vil have sælskind i deres bil, skal de have lov til det, siger Mikael Hertig. 

Valget til Europa-Parlamentet finder sted søndag 9. juni i år.