Mere samfundstjeneste til kriminelle
Håbet er at nedbringe ventelisterne til anstalterne, der har store udfordringer med pladsmangel.
- Den dybere baggrund er, at vi alle sammen må forsøge at afhjælpe den situation som de manglende pladser til afsoning medfører, siger Doris Jakobsen.
På trods af at det siden 2010 har været muligt for domstolene at idømme samfundstjeneste her i landet, så er muligheden kun blevet taget i brug i 20 tilfælde på to år.
Og det er ærgerligt, mener Leif Senholt, der er ekspert i grønlandsk kriminalret og konsulent for Selvstyret og Justitsministeriet i Danmark.
- Alle dem på ventelisten, der går rundt på fri fod, kunne i stedet være i samfundstjeneste. For hvis de kan gå rundt på fri fod kan de lige så godt - næsten uanset hvad de har begået - udføre samfundstjeneste. Det er jo demoraliserende for folks retsfølelse at se dem gå rundt, og at der ingenting sker, sagde Leif Senholt tilbage i januar.
Der var i dag opbakning til Doris Jakobsens forslag fra samtlige partier i Inatsisartut.
Men som IA's Isak Hammond påpeger, er erfaringsgrundlaget med brug af samfundstjeneste her i landet stadig minimalt.
Derfor efterspørger IA tid til at undersøge effekten af at bruge samfundstjeneste herhjemme.
Om flere vil blive idømt samfundstjeneste fordi, man nu lægger op til at kunne idømme samfundstjeneste i op til 300 timer i stedet for kun 240 timer, - det er selvfølgelig meget svært at svare på.
Men det politiske signal er ikke til at tage fejl af. Ventelisterne til anstalterne skal ned og dette kan måske afhjælpes ved at flere idømmes samfundstjeneste.
Ender forslaget med at blive vedtaget, bliver det herefter op til domstolene at følge trop.
- Jeg håber, at det bliver bedre i fremtiden. Det er jo op til retsvæsenet at føre det ud i livet, fortæller Doris Jakobsen.
IA'erens forslag kommer i kølvandet på, at den danske justitsminister, Morten Bødskov, har fremsat et lignende forslag i Danmark.
