Meget få brevstemmer fra udlandet
Rettet 5. april kl. 6.00
Grønlands fire kommuner havde mandag - dagen før kommunalvalget - tilsammen modtaget blot 31 brevstemmer fra grønlandske borgere i Danmark og resten af udlandet.
Det oplyser kommunerne til KNR i en rundringning.
Tallet skal holdes op mod et samlet vælgertal uden for Grønland, der er lidt svingende. Men alene antallet for grønlandske studerende i Danmark over 18 år er ifølge Selvstyrets uddannelsesstøtteregister på 661 personer.
LÆS OGSÅ Kommunalpolitik berører alle borgere
Hertil kommer studerendes ægtefæller, personer på midlertidig ophold i Danmark, bl.a. patienter på Rigshospitalet, personer i erhvervspraktik i Danmark, indsatte i Herstedvester Fængsel, politikere og embedsmænd fra Grønland i udlandet, som alle har ret til at stemme via brev.
Fordeling af brevstemmer til kommunerne
Sermersooq: 15
Qeqqata: 7
Kujalleq: 6
Avalak: Valget er blevet debatteret
Hos studenterforeningen Avalak i Danmark ærger formanden Marie A. Kahlig sig over antallet af brevstemmer.
- Det er jo altid optimalt, hvis der er en stemmeprocent på 100. Men det er så bare ikke en realitet. Men jeg må stole på, at dem, der synes, at de har haft brug for at få deres stemme hørt i det her kommunalvalg, de har stemt og udført deres demokratiske ret, siger hun til KNR.
Avalak har informeret grønlandske studerende i Danmark om retten til at stemme, oplysninger om kommunernes valgliste med mere gennem nyhedsbreve, på facebook og ved fællesmøder.
Dog har foreningen ikke holdt konkrete debatarrangementer om kommunalvalget, erkender Marie A. Kahlig. Men det betyder ikke, at valget ikke er blevet debatteret, siger hun.
- Så har vi gennem vores sociale arrangementer diskuteret politik, kommunalplaner og kandidater og fremtid. Det er sådan dét, som vi har gjort i år.
Marie A. Kahlig har selv brevstemt, men har ikke et bud på, hvorfor så få af hendes medstuderende har gjort det samme. Til gengæld kan hun godt se muligheder for at trække flere grønlandske studerende til kommunalvalget om fire år.
- Nu er det ikke for at sige, at vi har gjort noget forkert i år. Men debataftener med politiske enheder og måske også De Grønlandske Huse er jo altid en god idé. Og det kan være, at det trækker nogle studerende, men også andre grønlændere bosat uden for Grønland, til, så det kan skabe en god debat, siger hun.
