Massiv modstand mod to universiteter

Naalakkersuisioq for uddannelse Palle Christiansens idé om at splitte Ilisimatusarfik op i to universiteter fik tirsdag drøje hug fra stort set alle sider i Inatsisartut. Selv Palle Christiansens eget parti Demokraterne er imod forslaget.
23. maj 2012 08:18

Demokraterne tænker nemlig i kroner og øre på dette punkt, og den tankegang flugter dårligt med idéen om to universitetsadministrationer.

- Den oprindelige tanke med hele universitetet var at samle alting under ét netop for at få stordriftsfordele. Og nu tales der så om at splitte universitetet op i to beslægtede dele, som skal køre hver for sig, og der synes vi, at universitetet godt må få lidt mere tid til at bevise, at de her stordriftsfordele rent faktisk findes, siger Demokraternes ordfører Michael Rosing.

Siumut mener heller ikke tiden er moden til at tale om en opsplitning. Ikke mindst fordi man i uddannelsesstrategien slet ikke har begrundet forslaget tilstrækkeligt:

- Hvad angår universitetsområdet synes jeg det er meget underligt, at man skal til at lave om på det, når styrelsesloven først er trådt i kraft for nogle år tilbage og ikke engang er blevet evalueret. Så jeg kan godt forstå universitetets undren og forskellige partiers undren, for den undren er ikke blevet besvaret i dag, lyder det fra Siumuts formand Aleqa Hammond.

Styrelsesloven for Ilimatursarfik, som definerer universitetets rammer, trådte i kraft i 2008.

Et af Palle Christiansens argumenter for at opdele universitetet i et klassisk universitet og et professionsuniversitet  - dog under samme tag, men altså med to forskellige administrationer, er at styrke uddannelserne, så de svarer til internationale niveauer.

Men i det store koalitionsparti IA mener man, at det kan klares på anden vis:

- Vi mener, at det må være nok at udbygge eksempelvis bacheloruddannelserne, som senere kan fortsættes med en kanditatuddannelse på universitetsniveau. Hvis man skal begynde at bruge
ECTS-pointsystem, som andre universiteter i udlandet bruger, er der store muligheder for at forbedre f.eks. kanditatuddannelserne her i landet, siger IA's ordfører Hans Aronsen.

Palle Christiansen understreger, at man i første omgang skal have analyseret hvilke fordele og ulemper der kan være ved en opsplitning.

Men er det ikke en dyr løsning at oprette endnu en universitetsadministration, som Demokraterne selv påpeger?

- Det kommer an på, hvad du får for pengene. Det, vi skal have analyseret på, er: I forhold til det, vi investerer i uddannelse, hvad kommer der så ud i den anden ende? Vil en opsplitning betyde, at der vil være et øget fokus på de forskellige uddannelser, der så gør, at dem vi får har en bedre kvalitet, og at der er mindre frafald, og at flere bliver færdiguddannede? Så er det jo penge der er givet godt ud, siger naalakkersuisoq for uddannelse, Palle Christiansen.

Han oplyser, at man dog endnu ikke har regnet på, hvad det vil koste at oprette endnu en universitetsledelse.

Idéen er at de klassiske universitetsuddannelser forbliver under det ene universitet, mens uddannelsen til lærer, socialrådgiver, sygeplejerske, socialpædagog, journalist og tolk samles i det andet.