Marc Fussing Rosbach vinder filmpris

Da Nuuk International Film Festival sluttede lørdag, blev der uddelt to priser til filmskabere. Den ene prisvinder var Marc Fussing Rosbach, der vandt prisen som lovende ung filmskaber.
Marc Fussing Rosbach. Foto © : KNR
25. september 2018 10:32

Det var en stor overraskelse for Marc Fussing Rosbach, da han lørdag vandt prisen som lovende ung filmskaber for sin film 'Tarratta Nunaanni'.

- Så nævner de mit navn lige pludselig, og det vidste jeg ikke, før det skete. Jeg blev så overrasket, at jeg begyndte at ryste, det var en uforglemmelig aften, siger Marc Fussing Rosbach.

LÆS OGSÅ Mine egne følelser er blevet til filmen Anori

Festivalarrangøren mener, at Marc Fussing Rosbach fortjener prisen, blandt andet fordi han lavede et stort arbejde alene: 

- Han har jo talent. Han har lavet en spillefilm og haft næsten alle roller - altså som fotograf, som CTI, som klipper, som skuespiller, han har nærmest gjort det hele, siger Pipaluk K. Jørgensen, der står bag filmfestivalen og prisuddelingen.

Hun håber, at prisen vil hjælpe Marc Fussing Rusbach til at få mere støtte, så han ikke skal arbejde alene længere.

LÆS OGSÅ Filmfestival gør Grønland mere kendt

Vinderen af prisen har fået mere viljestyrke til sit arbejde som filmskaber, og han vil bruge prisen på en fornuftig måde:

- Jeg har lagt mærke til, at dem, der får priser, får mere tillid som arbejdspartner. Jeg håber, at prisen vil hjælpe mig ved eksempelvis ansøgninger om bevillinger til film, siger Marc Fussing Rosbach.

Den anden prisvinder ved festivalen var 86-årige, Alanis Obomsawin, som er fra Abinaki Nation i Canada. Alanis Obomsawin er filminstruktør og har lavet flere dokumentarfilm, som handler om oprindelige folks kvinder i Nordamerika.

LÆS OGSÅ Program til filmfestival afsløret

Marc Fussing Rosbach rejser til Toronto næste måned for at vise sin "Tarratta nunaanni" film.