Mand tiltalt for blandt andet manddrab er for retten
Det blev en skæbnesvanger aften i maj sidste år for en kvinde, der ifølge et anklageskrift blev snittet i ansigtet med en kniv og stukket i halsen.
Ifølge anklageskriftet var kvindens kvæstelser så slemme efter episoden, at hun senere samme aften afgik ved døden.
I dag startede en flere dage lang retssag mod en 28-årig mand, der er tiltalt for manddrab efter episoden. Hvis anklagemyndigheden får medhold i deres påstand, står manden til otte års anstaltsanbringelse.
Ifølge anklageskriftet var der børn i huset, som flygtede og alarmerede politiet. Den 28-årige mand flygtede angiveligt også fra stedet efter episoden.
Mere end manddrab
Udover manddrab er manden også tiltalt for flere gange at være i besiddelse af hash, for vold ved Akiki i Nuussuaq, hvor han blandt andet har slået en vagt og ødelæggelse af ting i en lejlighed.
Blandt andet ødelagde manden flere hylder i køleskabet, fjernsynet og en dørkarm i det, han sparkede hoveddøren til lejligheden ind.
Sagen mod den 28-årige er for retten i dag og i morgen samt to dage i næste uge.