Døgnrapport: Mand sigtet for brandstiftelse
Klokken 00.51 blev politiet kaldt ud til en ildspåsættelse i Nuuk.
Gerningsmanden var beruset og kendt i psykiatrien, fortæller vagtchef Carl Sværd, der også fortæller, at manden er blevet sigtet for brandstiftelse, men er igen på fri fod.
Manden blev efter hændelsen overdraget til sygehuset med henblik på en eventuel indlæggelse, men en læge vurderede, at han kan tage vare på sig selv, fortæller vagtchefen.
- Manden er nu sigtet, og det kan være, han senere bliver tiltalt i sagen og får en foranstaltning. Nu skal anklagemyndigheden vurdere sagen, siger Carl Sværd.