2026 finanslov er præsenteret: De næste ti år bliver hårde

På et pressemøde her til formiddag blev finansloven for 2026 præsenteret. Med i aftalen er alle partier på nær Naleraq, der trak sig fra forhandlingerne i fredags.

Og det lød ens fra de fire aftalepartier, der alle var glade for at være en del af aftalen, fordi det ifølge dem viser ansvarlighed.

- Jeg er glad for, at vi har haft en god dialog omkring aftalen med fokus på ansvarlighed for økonomien, lød det fra naalakkersuisoq for finanser og skatter Múte B. Egede (IA), da pressemødet gik i gang.

Og samme tone var der fra de tre andre partier, der også alle nævnte ansvarlighed.

- Vi er glade for at være medansvarlige, lød det blandt andet fra Siumuts Erik Jensen.

Men naalakkersuisoq Múte B. Egede lagde ikke skjul på, at de næste ti år bliver hårde økonomisk, fordi man ikke vil ramme borgerne med højere skatter og afgifter, understregede han.

Offentlig administration skal mindskes 

Fælles for alle partier var ønsket om, at den offentlige administration skal mindskes. Især den offentlige administration i Danmark. Det skal også hjælpe landet med at blive mere selvstændigt. 

- Vi skal formindske de midler, der fosser ud af landet, så midlerne arbejder for os, i stedet for at gå til udlandet, sagde Mariane Paviasen Jensen. 

Også en bæredygtig turisme til gavn for Grønland, var højt på dagsordenen samt vilkårene for jollefiskeriet og fødevarepriserne.

- Det har været et ønske fra IA’s side, at det kystnære fiskeri skal have det bedre, og der skal være bedre muligheder for jollefiskerne for at låne i banken.

Og ifølge Erik Jensen fra Siumut  er det begrundet med, at jollefiskerne bliver færre og færre. Men finansloven vil nu rette op på det.

- Vi har sikret midler til at rette op på situationen for jollefiskerne, siger Erik Jensen.

Fødevarepriserne skal undersøges

Noget af det sidste partierne løftede sløret for var, at de gerne vil undersøge priserne hos KNI, da fødevarepriserne er høje, og politikerne gerne vil gøre noget for at levevilkårene bliver bedre for alle - fra det yderste bosted til den største by.

- Borgerne skal have råd til at købe dagligvare, og vi ser fremtiden lyst især med hensyn til at forbedre levevilkårene for de borgere, der er udfordret, sagde Marianne Paviasen (IA).

Manglende opsparing

Økonomisk Råd har tidligere kritiseret, at politikerne ikke har formået at lægge nok penge til side i de gode tider.

Det forventes, at landskassens opsparing - såkaldt likviditet - vil være på 350 millioner kroner, når 2025 er omme.

Men det tal bør ligge på 800 millioner kroner. I finanslovsforslaget fra august står der, at partierne skal finde penge, som kan lægges til side.

KNR spurgte på pressemødet, hvad landskassens opsparing ender på med den nye finanslov. Men det svarede ingen af politikerne på.

Dog udtalte Múte B. Egede, at der stadig er store udfordringer med landskassen.

- Vores likviditet bliver bedre, men der er stadig en stor udfordring i landskassen, selvom der kommer overskud.