Mand dræbt af isbjørn på campingplads i nat
En mand er dræbt af en isbørn i Longyearbyen på Svalbard, rapporterer mediet NRK.
Angrebet skete på en campingplads. NRK's journalist i Longyearbyen bekræfter, at den angrebne mand lå i et af teltene.
Yderligere seks personer, der var på stedet, er blevet ført til hospitalet.
De er ikke kommet til skade, men tilses af læger og sygeplejersker og et lokalt kriseteam. Den omkomne boede på campingpladsen sammen med andre turister. Han blev erklæret død ved ankomsten til hospitalet.
Politiet fik meldingen om angrebet klokken 3.50 fredag morgen.
- En person på campingpladsen var skadet efter at være angrebet af en isbjørn, siger den fungerende administrative norske leder på Svalbard, Sølvi Elvedahl.
- Vi fik også besked om, at der var blevet skudt mod isbjørnen, men vi vidste ikke på det tidspunkt, hvor bjørnen var, føjer han til.
LÆS OGSÅ Tyske vagter forsøgte at skræmme før de skød
I den seneste tid har der bevæget sig flere isbjørne rundt nær bebyggede områder rundt om i Longyearbyen.
Det er den femte person, som er dræbt af en isbjørn på Svalbard siden 1971.
Sidst det skete var i 2011, da en 17-årig dreng blev slået ihjel af en isbjørn.