Maki Seaweed Greenland lukker
![Ulrik Lyberth, Maki Seaweed](/sites/default/files/styles/image_934x467/public/article_images/p1000296.jpg?itok=6mERwS3w)
Manden bag virksomheden, Ulrik Maki Lyberth fra Sisimiut, meddeler fredag, at han stopper sin produktion af økologiske tørrede tangplanter.
Han er ellers den eneste i Grønland, der producerer de vitaminrige grøntsager fra havet.
- Det er ærgerligt, - men jeg er stadig åben for at tilbyde rådgivning om tang, så min viden om emnet ikke går til spilde, selvom jeg selv lægger produktionen på hylden, skriver Ulrik Lyberth i en pressemeddelelse, og fortsætter:
- Min lejekontrakt ophører og forhindringer fra myndighederne er grunden til, at jeg nu standser produktionen.
Maki Seaweed Greenlands forretningsplan vandt Startup Greenlands arrangement i Sisimiut tilbage i 2014. Hans produkter har været solgt i både Brugseni og Pisiffik, men nu er det altså slut.