Folketingspolitiker Qarsoq Høegh-Dam (N) reagerer nu på, at Vestre Landsret har givet Keira Kronvold medhold i en principiel afgørelse om tvangsfjernelsen af hendes datter i 2024.

Keira Kronvold fik tvangsfjernet sin datter i Thisted Kommune to timer efter fødslen for halvandet år siden.

- En grønlandsk mor har kæmpet mod et system, som har behandlet hende uden respekt for hendes rettigheder, hendes sprog, kultur - og nu falder sagen fra hinanden i landsretten. Det her er et historisk men også uundgåeligt for Danmark, udtaler Naleraqs folketingsmedlem i en pressemeddelelse.

Sagen har fået stor opmærksomhed i både landsdækkende og internationale medier, da tvangsanbringelsen af Keiras Kronvolds datter blandt andet beror på psykologiske tests, der er blevet kritiseret i sager med grønlandske familier.

Testene er tilpasset dansk kultur og sprog, og derfor har flere parter advaret om, at det i værste fald kan føre til anbringelse på forkert grundlag, når de bliver brugt på grønlandske familier.

Fredag er der så faldet afgørelse i sagen ved Venstre Landsret. Retten vurderer, at de undersøgelser, der lå til grund for tvangsanbringelsen var for gamle. 

Samtidig vurderer den også, at undersøgelserne ikke levede op til krav om, at der skal tages hensyn til forælders grønlandske oprindelse.

- Danmark kan ikke fortsætte, som om intet er hændt, systemet har fejlet, og det er kun toppen af isbjerget, udtaler Qarsoq Høegh-Dam.

'Rystende'

Ifølge Qarsoq Høegh-Dam viser sagen et langt større problem i det danske system.

- Alt for mange grønlandske familier har oplevet at blive mødt med mistillid, fordomme og et system, som ikke følger deres rettigheder. Alligevel har danske myndigheder taget - og stadigvæk - tager grønlandske børn fra deres forældre. Det er ekstremt rystende, udtaler han.

Han mener, at tvangsanbringelser af grønlandske børn i Danmark udgør et “mørkt kapitel” i relationen mellem Grønland og Danmark.

- Keira Kronvold er sandsynligvis ikke den eneste. Derfor skal andre sager med grønlandske familier også gennemgås. Danmark har et ansvar, som man ikke længere kan flygte fra. Systemet skal ændres fra bunden, siger han i pressemeddelelsen.

Drøfte det med dansk regering

I maj sidste år trådte en ny lov i kraft i Danmark, der sikrer, at en særlig enhed med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog i VISO skal genbehandle tvangsanbringelsessager af grønlandske børn. 

Samtidig skal den særlige enhed inddrages i nuværende og fremtidige tvangsanbringelser af grønlandske børn fremfor de omstridte psykologiske tests.

VISO har samlet modtaget 47 sager til gennemgang på et år. Det er langt færre end forventet. Oprindeligt regnede enheden med at skulle gennemgå 315 sager over halvandet år.

Indtil videre er 16 sager afsluttet. I 14 af dem vurderer VISO, at testene ikke har ført til en forkert vurdering. 

I to af sagerne vurderer VISO, at testene har ført til anbringelse på tvivlsomt grundlag. Det oplyste enheden til KNR i sidste uge.

- Vi har hørt mange personlige beretninger og set organisationer råbe vagt i gevær. Hvad er det, der foregår, når der kun er behandlet 16 sager? Det er vi nødt til at få undersøgt nærmere. Alarmklokkerne ringer, sagde Qarsoq Høegh-Dam efterfølgende til KNR.

Også IA’s folketingsmedlem Naaja H. Nathanielsen reagerede på tallene.

- Antallet af genbehandlede sager virker umiddelbart lavt. Når der er dannet en ny dansk regering, vil vi undersøge, hvilke årsager der kan ligge bag, sagde Naaja H. Nathanielsen.