Múte om aftale: Der er ikke lært af erfaringerne

Ejerskabsaftalen om Kalaallit Airports vækker ikke den store glæde hos Inuit Ataqatigiit. Oppositionspartiet lover dog at være med i arbejdet for at realisere lufthavnene.
Foto © : KNR
Skrevet af Ivik Kristiansen
13. marts 2019 17:36

Ejerskabsaftalen om Kalaallit Airports vidner om, at Grønland ikke har lært af erfaringer fra at dele ejerskab af virksomheder med den danske stat. Det mener formand for Inuit Ataqatigiit, Múte Bourup Egede.

- Vi kan se i aftalen med staten, at vi måske ikke har lært så meget af de erfaringer: Staten stadig kommer til at få en stor indflydelse på Kalaallit Airports, siger Múte Bourup Egede.

LÆS OGSÅ Ejeraftale om Kalaallit Airports offentliggjort

LÆS OGSÅ Vi har fået bekræftet vores bange anelser

Partiformanden er især irriteret over, at den danske stat får vetoret, og han drager paralleller til ejerskabet af Air Greenland, som Selvstyret også deler med staten.

Inuit Ataqatigiit har tidligere kritiseret ejerskabet af luftfartsselskabet. Ifølge partiet plejer de to andre ejere, SAS og staten, deres egne interesser i selskabet, når der skal tages beslutninger. Det gør det sværere at gennemføre grønlandske ønsker:

- Erfaringerne er, hvis vi tager Air Greenland som eksempel, at initiativer om udvikling kan blive bremset af aktionærene. Det har vi oplevet flere gangeDet er blandt andet det, vi ser nu, hvor vi har helikoptere, der måske er helt forældet, siger Múte Bourup Egede.

LÆS OGSÅ Air Greenland skal ejes helt af Grønland

Der er dog et flertal bag aftalen. Inuit Ataqatigiit tager flertallets beslutning til efterretning, siger Múte Bourup Egede, som også lover, at oppositionspartiet vil være med i arbejdet.

Vi vil forsvarer Grønland og dets folk, og vi vil samarbejde for at sikre, at arbejdet med en så stor fremtidsinvestering skal foregå på den mest forsvarelige måde, siger formand for Inuit Ataqatigiit, Múte Bourup Egede.

LÆS OGSÅ Tilfreds Kim Kielsen: Grønland skal være glad for aftalen