Forskere i USA er gået i gang med at undersøge det lyserøde vand, som er blevet fundet under indlandsisen herhjemme.
Vandet blev opdaget i sommeren 2003, da videnskabsfolk på forskningsstationen Nordgrip i Nordgrønland nåede bunden af indlandsisen i godt tre kilometers dybde.
Prøverne bliver i dag opbevaret i København, men de amerikanske forskere har fået lov til at transportere noget af materialet til Montana State University for at lave en række analyser. Det oplyser universitetet.
I første omgang vurderer forskere fra Nordgrip, at mudderet indeholder dele af fyrrenåle eller barkstykker. Og at det stammer fra en tid, da Grønland var dækket af skov for et par millioner år siden.
Desuden håber forskerne, at de kan få klarlagt, om der eksisterer liv under
Indlandsisen i dag.