Voldtægt: Lovgivningen er for svag. Vi skal have en straffelov, mener ungdomsparti

- Det er på tide at gøre noget drastisk, hvis vi for alvor skal bekæmpe seksuel kriminalitet, mener ungdomspartiet Atassut.

Budskabet kommer i en pressemeddelelse, og formanden for partiet, Angutinnguaq Schmidt, uddyber overfor KNR:

- Hvis vi skal forebygge, at der sker så mange voldtægter, så skal der være en hårdere konsekvens af det. Og det er med en hårdere straf, siger partiformanden.

Tal fra Grønlands Statistik viser, at der sidste år blev anmeldt 594 såkaldte sædelighedsforbrydelser. Altså forbrydelser med en seksuel karakter som blufærdighedskrænkelse, voldtægt, sex med mindreårig, incest og børnepornografi.

I Grønland gælder en lov om foranstaltning. Den er ikke det samme som en straffelov. Idéen med foranstaltninger er, at samfundet laver initiativer for at fremme en ønsket udvikling hos gerningsmanden. Det kan for eksempel være, at man er dømt for vold. Foranstaltningen er en anbringelse i antalten - men antalten er åben, og den dømte kan få på arbejde i dagtimerne og returnere til anstalten igen efter fyraften. 

Men Grønland bør have en straffelov, mener ungdomspartiet. For antallet af voldtægter er for højt. 

- Hvis den nuværende lov om foranstaltning ikke har den ønskede effekt, så bør vi have en hårdere lovgivning. Vi er nødt til at have en straffelov, hvis vi skal have en mere effektiv forebyggelse, skriver ungdomspartiet i pressemeddelelsen.

Problemet er stort

Derfor bør det grønlandske parlament også stille krav til Folketinget i Danmark om at kigge på muligheden for hårdere straf for voldtægt, mener Angutinnguaq Schmidt.

- Vi er ikke så mange mennesker her i landet, men problemet er stort, når man ser på voldtægt, og derfor er vi nødt til gøre noget drastisk, siger han.

Derfor foreslår ungdomspartiet nu hårdere straffe for voldtægt.

Problematikken blev taget op i februar sidste år i Folketinget, da en lovpakke om voldtægt af børn og unge blev behandlet, fordi både Naalakkersuisut og den danske regering mente, at straffen skal være højere. De lagde i lovpakken op til, at straffen skulle hæves med 50 procent.

Det vil sige, hvis en gerningsmand bliver idømt mellem 2,5 år og 3,5 år i anstalten for et seksuelt overgreb på en person under 18 år, vil det efter lovændringen blive mellem 3,5 år og fem års frihedsberøvelse.

- Det er mit håb, at lovforslaget vil bidrage til at mindske antallet af seksuelle overgreb i fremtiden og gøre en forskel for børn og unge i Grønland, sagde den daværende justitsminister Nick Hækkerup (S).

Lovpakken blev vedtaget 5. maj 2022. Men ungdomspartiet mener at alle, der har begået voldtægt, skal have en strengere straf.

Send dem til Danmark

Hvor meget højere straffen for voldtægt skal være, har Angutinnguaq Schmidt og Atassut ikke noget konkret bud på, men han mener, at de dømte bør sendes til Danmark for at afsone deres straf og ovenikøbet udvises af Grønland for bestandigt.

- Hvis vi ikke har plads i anstalterne i Grønland, så lad os straffe dem ved at sende dem til Danmark og derved skille os af med dem og forbyde, at de nogensinde vender hjem til Grønland igen, siger han. 

Når Danmark skal indblandes, skyldes det, at justitsområdet ikke er hjemtaget af det grønlandske selvstyre. Det betyder, at ansvaret for området hovedsageligt ligger hos de danske myndigheder.

I praksis betyder det, at det er et samarbejde mellem de danske myndigheder, det danske justitsministerium og Departementet for Råstoffer og Justitsområdet at lave lovgivning på området, der skal gælde i Grønland.